Rundtur til det spirende produktionsmiljø

November 2023 drager filmkomponisterne Anna Rosenkilde og Jesper Hansen rundt til de danske filmuddannelser. Med sig har de Signe Jeppesen, Copyright Consultant fra NCB.

I et 2 ½ timers forløb, og med masser af plads til at få svar på jeres egne spørgsmål, vil de sammen komme rundt om følgende emner:

Hvad er filmmusik? Og hvilke typer musik findes der til film?
– Hvad kan en filmkomponist tilføre dit projekt?
– Vi gennemgår en films forløb med musikken for øje, fra manuskript til færdig film.
– Hvordan forløber samarbejdet med filmkomponister – og hvem på holdet arbejder typisk sammen med komponisterne?
– Økonomi – hvad koster det at få musik på din film. Fra gratis til Hollywood
– Den gode kontrakt
– Rettigheder for brug af musik – myter og fakta
– Cue-sheets og anden rapportering – i Danmark, i Europa og i den store verden

Rundturen til uddannelserne er arrangeret af Brancheklubben for Film- og Mediekomponister, BFM i samarbejde med Nordisk Copyright Bureau, NCB.
BFM er et netværk under Koda og et af netværkets formål er at styrke dialogen med fremtidens instruktører, producenter og klippere – som forløbene da også er målrettet.
Formålet er at få en øget gensidig respekt imellem faggrupperne med et forstærket kunstnerisk udtryk for øje.

PROGRAM
Onsdag 15. november kl. 17-19:30
Filmværkstedet og Super 16 (på Koda) SE MERE  

Torsdag 16. november kl. 17-19:30
Filmskolens Efteruddannelse (på Koda) SE MERE

mandag 20 november 17.00 – 19:30
Aarhus Filmværksted/Super 8 SE MERE 

Tirsdag 21. november 13:00-15:30
Open Workshop / The Animation Workshop, VIA University College SE MERE
på engelsk 

Onsdag 22. november 9:40-12:20
European Film College, (lukket arrangement) 
på engelsk

Onsdag 22. november 17:00 – 19:30
Odense Filmværksted/18 frames SE MERE

 

 

da_DKDanish