onsdag 17. januar 2024
Programmet for Nordic Film Music Days 2024 er nu i luften
Mød komponisterne, oplev deres musik, hør om deres arbejde med at sætte musik til film- og tv og vær med til at fejre dette års vinder af HARPA Nordic Film Composers Award 2024. Komponistorganisationerne fra de fem nordiske lande byder velkommen til Nordiske Filmmusikdage 2024 på Nordische Botschaften i Berlin, fredag 16.-søndag 18. februar 2024.
Siden 2010 har Nordiske Filmmusikdage været stedet, hvor komponister, musikere, producere og instruktører inden for film- og musikbranchen mødes, indgår nye samarbejder, får inspiration og netværker. Som en del af Nordic Film Music Days uddeles HARPA Nordic Film Composers Award til en nordisk komponist, der har vist fremragende arbejde i en komposition til en spillefilm, dokumentar eller tv-serie.
Fra Danmark er den danske nominerede Jonas Struck for hans musik til Lea Globs dokumentar ’Apolonia, Apolonia.’
En international jury fra 3 kontinenter og 4 tidszoner vælger årets vinder. Formanden for juryen er sidste års HARPA vinder, den norske komponist Jørund Fluge Samuelsen. Udover ham har vi den canadiske komponist Erica Procunier, den tyske komponist og festivalleder Michael P. Aust. Fra Industry@Tallinn har vi Music Meets Film projektleder, Hanna-Greth Peetson; fra Jecheon International Music and Film Festival, Lee Dongjune. Direktør for European Film Market, Dennis Ruh og amerikanske Sydney Levine, international producent og distributør er også en del af dette års jury.
Selve prisen, – designet af islandske Ragnar Kjartansson, skabt af ORR på deres værksted i Reykjavik og sponsoreret af Orchestral Tools – vil blive uddelt ved en prisoverrækkelse lørdag den 17. februar på Nordische Botschaften.
Du kan møde alle vores nominerede i nomineringsvideoerne på deres individuelle sider på nordicfilmmusicdays.com
Programmet for Nordic Film Music Days 2024
Fredag d. 16. februar 2024.
14 – 15:30 | Fredag eftermiddag er Nordic Film Music Days for første gang nogensinde en del af Berlinalens program. I et seminar på European Film Market, modereret af den norske komponist og bestyrelsesmedlem i NOPA, Kate Havnevik, sætter vi fokus på værdien af scoret (Value of the Score.)
16 – 17 | Derefter tilbyder vi internationale producenter og instruktører et speedmeeting-program med nordiske og udvalgte baltiske film- og mediekomponister.
Vores aktiviteter under European Film Market afvikles i samarbejde med Los Angeles og Berlin-baseret international filmkonsulent, Sydney Levine.
18:30 – 21 | Fredag aften præsenterer vi i samarbejde med de baltiske ambassader i Tyskland og tre store filmfestivaler i Østersøregionen: Industry@Tallinn &; Music Meets Film, Estland, Vilnius International Film Festival Kino Pavasaris, Litauen, og Riga International Film Festival, Letland, Baltic Nights, 4 kortfilm med musik skabt af baltiske komponister.
ESTLAND Tanel Kadalipp | Eeva Magis | 3. oktav F
LITAUEN Paulius Klibauskas & Vygintas Kisevicius | Etvydas Doskus | Once Upon a Vilnius
LETLAND Artūrs Liepiņš | Zanete Skarule | No Regrets og Fabel
Lørdag d. 17. februar 2024.
Lørdag eftermiddag holder vi seminarer og foredrag med fokus på forskellige aspekter af score komponistens arbejde og musikkens gennemslagskraft. Alle aktiviteter er åbne for offentligheden og det er gratis at deltage.
12:00-12:45 | Seminareftermiddagen starter med et stort dyk ned i vores vigtigste aktiv, når vi oplever musik som en del af film og tv: hjernen. Den danske komponist, musiker og forsker Peter Vuust er den førende ekspert inden for musik og hjernen – et forskningsfelt, han egenhændigt har opbygget som leder af gruppen Music In the Brain. Peter vil give os en opdatering på forskellige neurovidenskabelige mekanismer, der er i spil når vi lytter til film og musik. Hvis du er i markedet for, er vores platform dit bedste valg! Det største indkøbscenter!
13:05-13:50 | En ambition med Nordic Film Music Days er at støtte bæredygtige og livslange karrierer inden for scorekomposition samt øge kendskabet til og implementeringen af komponistrettigheder på nordisk og europæisk niveau. Det efterfølgende seminar, Rights and international law, med den danske komponist og næstformand i ECSA, Jesper Hansen, som moderator og formanden for ECSA, Helienne Lindvall og den islandske komponist og producent Pétur Jónsson som paneldeltagere, vil give os det nødvendige brush up på juridiske og kontraktmæssige forhold.
14:10-15:00 | I år er der blandt de HARPA-nominerede scores to prisvindende og roste dokumentarfilm, Apolonia, Apolonia og Smoke Sauna Sisterhood. Med udgangspunkt i de to værker, griber vi muligheden og fokuserer på de aspekter, der er på spil, når vi scorer til dokumentarfilm. Den finske komponist og HARPA-vinder 2022, Sanna Salmenkallio, vil moderere samtalen med den danske komponist Jonas Struck, den islandske komponist Edvard Egilsson og instruktørerne; estiske Anna Hints og danske Lea Glob.
15:30-16:45 | Sætter vi fokus på årets scores, og arbejdet med at sætte musik til de aktuelle nominerede film. Det er sidste års HARPA-vinder, den norske komponist Jørund Fluge Samuelsen, der står for denne samtale med de fem nominerede komponister.
19:00 – 21:00 | I udstillingsområdet på Nordische Botschaften hædrer vi årets fem nominerede komponister og deres scores og fejrer årets vinder: Den nordiske komponist, der netop i år har skabt den mest fremragende komposition til en spillefilm, dokumentarfilm eller tv-serie.
Søndag d. 18. februar 2024
De nominerede partiturer vises gratis i De Nordiske Ambassaders auditorium, og du vil kunne høre partiturerne gennem GENELECs topmoderne højttalersystem. Hver screening vil enten blive introduceret eller afrundet af komponisten.
10:00-12:00 | DK Jonas Struck | Apolonia, Apolonia
12:30-14:15 | Fin Pessi Levanto | Superposition
15:45-17:15 | IS Edvard Egilsson | Smoke Sauna Sisterhood
17:45-19:45 | NO Ola Flyttøm | Let the River Flow
20:15-21:30 | SE Irya Gmeyner | Thin Blue Line
Mandag den 19. februar kan du også møde de nordiske komponister, som en del af Nordic Locations arrangement, Nordic Monday på Nordische Botschaften.
På grund af nødvendige sikkerhedsforanstaltninger beder alle vores deltagere om at tilmelde sig arrangementet og være på ambassaderne 30 minutter før arrangementets start.
Tidligere vindere af HARPA Nordic Film Composers Award
2023 Berlin | Jørund Fluge Samuelsen | Norge| “Alle Hater Johan”
2022 Hybrid | Sanna Salmenkallio | Finland | “Aalto”
2021 Virtual | Flemming Nordkrog | Danmark | “Shine Your Eyes”
2020 Berlin | Gaute Storaas | Norge | “Bröllop, begravning & dop”
2019 Berlin | Davíð Þór Jónsson and Benedikt Erlingsson | Island | “Woman at war”
2018 Berlin| Daníel Bjarnason | Island | “Under the Tree”
2017 Berlin and Cannes | Honor award | Bent Fabricius-Bjerre | Danmark
2017 Berlin and Cannes | Sune Martin | Danmark | “Land of Mine”
2016 Berlin | Honor award | Johann Johannsson | Island
2016 Berlin | Atli Örvarsson | Island “Rams”
2014 Espoo | Matti Bye | Sverige | “Faro”
2013 Trondheim |Tuomas Kantelinen | Finland | “Puhdistus”
2012 Reykjavik |Fredrik Emilson | Sverige | “Kronjuvelarna”
2011 Copenhagen | Gaute Storaas | Norge | “Elias og jakten på havets gull”
2010 Gothenburg | Dani Strömbäck | Finland | “Letters to Father Jacob”
Partnere i HARPA Nordic Film Music Days 2024
- SKAP (The Swedish Society of Songwriters, Composers & Authors)
- FST (Föreningen af Svenske Tonsättere)
- Music Finland
- Finnish Music Creators FMC
- STEF (Icelandic Collective Rights Management Society)
- NOPA (Norwegian Society of Composers and Lyricists)
- BFM (Danish Organization for Film- and Media Composers)
Samarbejdspartnere på HARPA Nordic Film Music Days 2024
- Sound Track Cologne
- EFM (European Film Market)
- Jecheon International Film & Music Festival
- Industry@Tallinn
- Riga International Film Festival
- Vilnius Film Festival & Kino Pavasaris Distribution
- Nordic Music Days & Glasgow Film Festival
- IMMSANE, The International Media Music and Sound Arts Network in Education
- Orchestral Tools
- GENELEC
Støttet af
- Nordische Botschaften
- The Danish Music Publishers Association & Koda Kultur
- The European Commission: Culture Moves Europe
- Nordisk Film og TV fond
- Orchestral Tools
- Botschaft von Estland
- Botschaft der Republik Lettland in der Bundesrepublik Deutschland
- Botschaft der Republik Litauen
- Lithuanian Cultural Institute
For mere information, kontakt:
Projektkoordinator | Lone Nyhuus | lony@filmkomponister.dk | +45 23 84 24 56
PR og markedsføring | Andrea Mellerup | composers@nordicfilmmusicdays.com | +45 81 71 62 09
Koordinator af Value of the Score og speedmeetings | Sydney Levine | sydneyjlevine@icloud.com
International PR | Manlin Sterner | manlin@manlin.se