Tommy Gee

Email: geetommy@gmail.com
Tlf: +45 3132 0311

Kort Biografi.
Tommy Gee har som komponist og musikproducer haft en divers karriere. Fra eksperimenterende udtryk til kommerciel succes. Han er certificeret med over 40 diamant, platin og guld plader, solgt +10 millioner plader og været nummer et i 32 lande inklusiv USA og England. Senest har han i 2023 med komponist duoen “Opland” komponeret musik til TV2’s Drama Dokumentar serie “Efterretningstjenesten” og skrevet musik til den Amerikanske Grammy nominerede artist Ingrid Andress. Tommy har arbejdet for internationale selskaber som Bunim Murray Productions, Get Lifted Films, Warner Music USA, SYCO Sony, Mercedes Benz, Profile Pictures etc. I Danmark har Tommy komponeret musik til en lang række teaterstykker bl.a. I samarbejde med Maja Ravn og Kamilla Wargo Brekling. Stykket “Om et øjeblik” vandt en Reumert pris. Tommy komponerede musik til animationsfilmen “2 Venner” som vandt en Robert pris.

Biografi.
Tommy Gee var en del af det tidlige europæiske electronica miljø i 1990’ern og udgav som artist over 30 plader på bl.a. Belgiske R&S Records, Sony Japan og forskellige engelske labels. Den første internationale succes inden for electronicaen førte til komponist opgaver for Danmarks Radio, TV2, Nordisk Film, Henrik Klokker Hansen m.fl.

Tommy var en del af DR’s Lydmuren/Ultralyd og eksperimenterede med at blande abstrakt elektronisk musik med radiomontage formatet i en lang række programmer som både tilrettelægger og komponist.

I 10’erne begyndte Tommy at komponere/producere musik for en lang række internationale kommercielle navne; Nile Rodgers, One Direction, Wolfgang Gartner, Fifth Harmony. Det resulterede i voldsom kommerciel international succes. Sideløbende komponerede han musik til Danske teaterstykker på Det Kongelige Teater, Republique, Edison m.fl. I 2018 samarbejdede Tommy med den amerikanske skuespiller Rose McGowan. Sammen med Rose komponerede han musik til dokumentarserien Citizen Rose på amerikanske E! Network om bl.a. Harvey Weinsteins overgreb på hende. Derudover komponerede Tommy musik for John Legends “Get Lifted Film” til filmen Breaking Away instrueret af John Swetnam med den Brasilianske verdensstjerne Anitta.

Siden starten af 2022 er Tommy vendt tilbage til den mere eksperimenterende elektroniske lyd og eksperimenterer med at kombinere modulære synths med organiske instrumenter med fokus på film/tv musik.

 

https://www.instagram.com/timepaths/
https://www.facebook.com/tommygee

da_DKDanish