Årsmøde (GF) 2024 referat

REFERAT Generalforsamling i Brancheklubben for Film og Mediekomponister

torsdag 14. november 2024 | Koda | Lautrupsgade 9 | Stjernerne

Til stede:
Mathias Madsen Munch, Jesper Hansen, Kristian Eidnes Andersen, Rasmus Bosse, Nicklas Schmidt, Niklas Schak, Jesper Siberg, Anna Rosenkilde, Rasmus Zwicki, Sune Carlsson Kølster, Nana Jacobi, Halfdan E. Nielsen, Jacob Groth, Jesper Ankarfeldt, Katrine Amsler, Maria Martine Jagd, Christiane Bjørg Nielsen, Christoffer Høyer, Casper Belmaati

Referent: Lone Nyhuus, Andrea Mellerup

kl 17:00 – 20.00
DAGSORDEN for generalforsamling

  1. VALG af dirigent
    Nicklas Schmidt er valgt som dirigent.
  2. GODKENDELSE af dagsorden
    Dagsorden godkendt
    _
  3. GODKENDELSE Udvalgets mundtlige beretning for 2024 og fremlæggelse af planer for arbejdet i 2025
    Bestyrelsen fremlagde sin beretning, og planer for de kommende år med lønnet forperson og næstforperson (hvis Koda ansøgningen på 1 mio over 4 år går igennem). Forsamlingen bakkede op om ansøgningen og planerne for et politisk og administrativt stærkere BFM; hvilket også vil give en større mulighed for at banke på de rigtige døre, følge sagerne til dørs og løbende informere medlemmerne. Dette blev nemlig efterspurgt…  for eksempel standard Kontrakten: Ja den ligger parat i skuffen hos Koda juristerne og de er næsten klar til at indgå en gensidig aftale med producentforeningen.

    I den efterfølgende debat blev der spurgt ind til områder, der vedrører foreningens drift og struktur. Det blev påpeget, at med de mange aktiviteter som BFM har sat i gang, kunne det overvejes at oprette en forening på linje med de andre Koda foreninger? Det blev også påpeget, at den nuværende organisering giver mange fordele – for eksempel en agil og manøvredygtig organisation.
    Det blev samtidig påpeget, at med det forslag, der var fremme op til forårets Koda Generalforsamling, hvor BFM valgte at forholde sig neutralt, kunne man risikere, at midlerne til BFM ville blive beskåret.
    På trods af en fælles erkendelse af en politisk ustabil placering, blev det besluttet at fortsætte netværksstrukturen, med aktiviteter på tværs af Kodas genrer og foreninger, fortsat søge midler til vores drift direkte hos Koda; og ikke forsøge om at komme ind under de kulturelle midler. At dette er den rigtige vej at gå, understøttes af de netop indførte kvartalsvise informationsmøder mellem Kodas CEO, Gorm Arildsen og BFMs bestyrelse. I forbindelse med disse er der mulighed for at få indsigt i og bidrage med viden til de områder indenfor Kodas drift, der vedrører film og mediemusikken. Det er også i sammenhæng med disse møder, at BFMs bestyrelse løbende kan spørge ind til for eksempel sager vedrørende international afrapportering m.v.

    Bestyrelsen og den daglige ledelse blev opfordret til – sammen med Koda foreningerne – at opsætte et ’crash course’ i hvordan Koda økonomien og foreningernes økonomi hænger sammen. Og hvordan BFM er placeret i dette.
    _

  1. GODKENDELSE Regnskab for 2023 og foreløbigt regnskab for 2024. Budget for 2025. Præsenteres på årsmødet.

    Den daglige leder gennemgik regnskabet for 2023, og gjorde rede for grunden til den nye regnskabsopstilling, hvor alle aktiviteter – også projekter – bliver en del af regnskabet. Dette blev taget til efterretning.

Der blev stillet spørgsmål om det kunne være formålstjenligt at genindføre kontingent. På den ene side vil det vise en større seriøsitet, men man kan også risikere, at de medlemmer, der ikke udelukkede lever af at lave film- og mediemusik falder fra. Bestyrelsen blev opfordret til at inddrage dette element, når de undersøger de forskellige muligheder for et fremtidigt BFM.
_

  1. Vi ved, at indenfor det audiovisuelle område er det kun 5% af indtægterne, der genereres af kvindelige komponister. Kønsbalancen er skæv! Men hvad gør Koda foreningerne for at skubbe udviklingen i den rigtige retning? Michelle Demant, Komponistforeningen og Isa Naja Buhl, Autor fortæller om arbejdet med musikbranchens 11 kønsbalancemål for 2023.
    Vores spørgsmål til vores forsamling er følgende: Hvad kan vi – som netværk under Koda – selv gøre?–

    Efter fremlæggelsen var der dels samtale i mindre grupper dels samtale i plenum om emnet.
    Da der sad et medlem fra bestyrelsen i hver af de mindre grupper, og da tiden var knap, blev bestyrelsen anmodet om at tage tankerne fra deres respektive grupper med som en del af bestyrelsens fortsatte arbejde.
    Præsentationen fra Michelle og Naja er vedhæftet.

    _

  2. Indkomne forslag
    a) Bestyrelsen foreslår følgende ændringer i vedtægter.
    Ny tekst skrevet med fed og understreget:
    Bestyrelsen
    Den daglige ledelse af BFM varetages af en bestyrelse på fem medlemmer, samt en suppleant, der kan træde ind i forbindelse med længerevarende forfald.Bestyrelsens medlemmer indstilles for to år ad gangen og godkendes på BFMs årsmøde. Der arbejdes efter rullende udskiftning.

    forslaget vedtaget med følgende ændring:
    samt en suppleant, der i en periode på 1 år kan træde ind i forbindelse med længerevarende frafald.

    b) Bestyrelsen foreslår et nyt fast punkt på Generalforsamlingens dagsorden:
    Medlemmernes ønsker og forventninger til Koda.

    bestyrelsens to forslag til ændringer af vedtægter blev enstemmigt vedtaget.

  3. VALG af politisk udvalg.
    Ifølge vores vedtægter, består bestyrelsen af fem medlemmer. Det siddende politiske udvalg (fire medlemmer) består af Halfdan E, Jesper Siberg, Anna Rosenkilde og Jesper Ankarfeldt; en situation, der opstod da Jesper Hansen pr. 15. marts 2024 valgte at træde ud af BFMs bestyrelse. I fald bestyrelsens forslag godkendes, vil en kommende bestyrelse blive fem ordinære medlemmer og en suppleant.

    Halfdan E og Jesper Siberg er på valg og er begge villig til genvalg.
    Inden fristens udløb, torsdag d. 31. oktober 2023 kl. 12, har Jesper Hansen og Kristian Eidnes meldt deres kandidatur til bestyrelsen.

    På årets Generalforsamling skal der vælges følgende til bestyrelsen.
    2 ordinære medlemmer – vælges for 2 år.
    1 ordinært medlem – vælges for 1 år (og dermed erstatter den plads, der blev ledig, da Jesper Hansen trådte ud).
    1 suppleant – vælges for 2 år.
    Til valget til bestyrelsen skal de fremmødte hver vælge 3 af de 4 kandidater.

    Kandidaterne præsenterede sig selv og efter en runde med spørgsmål fra forsamlingen, blev der skredet til afstemning.
    Resultatet var følgende:
    Halfdan E og Kristian Eidnes er valgt for 2 år; Jesper Siberg valgt for et år. Jesper Hansen blev ikke valgt til bestyrelsen men ønsker fortsat at repræsentere de danske film- og mediekomponister i henholdsvis Ecsa og Fface.
    Som suppleant træder Christoffer Høyer ind.

    8. Eventuelt
    der blev orienteret om
    – muligheden for at søge pladser til speedmeeting under NFMD.
    – muligheden for at søge DFI midler til efteruddannelse
    bestyrelsen opfordres til at søge et Bias kursus bestyrelsen  

Efter General forsamlingen byder foreningen på et let måltid.
S.U. Senest mandag 11. november kl. 12.

 

da_DKDanish