Generalforsamling i Brancheklubben for Film og Mediekomponister
onsdag 29. oktober 2025 | Koda | Lautrupsgade 9 |Kantinen, stueetagen
Til stede: Halfdan E, Jesper Hansen, Ole Bo Pedersen, Simon Littauer, Sune Køter, Casper Belmaati, Daniel Vest, Jesper Siberg, Mathias Madsen Munch, Thomas Hass Christensen, Anna Rosenkilde, Christoffer Høyer, Keld Haaning Ibsen, Torben Kjær, Kristian Eidnes, Kåre Bjerkø, Max Uldahl Pedersen, Rasmus Christian Pedersen, Theis Vesterløkke, Toni Martin Dobrzanski, Jonas Struck, Jørgen Lauritsen, Mickie Wriedt, Nana Jacobi, Niklas Schak, Rasmus Christensen, Jesper Ankarfeldt, Morten Dalsgaard, Peter Due.
Lena Brostrøm deltog t.o.m. punkt 4
Kaspar Lindhardt deltog under pkt. 5
Referent: Lone Nyhuus
kl 17:00 – 20.00
DAGSORDEN for generalforsamling
- VALG af dirigent
Jørgen lauritsen valgt som dirigent
_ - GODKENDELSE af dagsorden
Bestyrelsen foreslår, at regnskab og budget rykkes ned som punkt nr 6. (efter Lena Brostrøms fremlæggelse og efter Kaspar Lindhardts indlæg).
Dette er godkendt af forsamlingen.
_ - GODKENDELSE Udvalgets mundtlige beretning for 2025, herunder arbejdet med at få filmkomponisten og dennes arbejde ind som en vital del af den kommende aftale for en dansk produktionsrabat.
Fremlæggelse af planer for arbejdet i 2026.
(se separat dokument)Efter fremlæggelsen spurgte forsamlingen ind til, hvordan det kunne være, at det netop i Danmark, at der er så ringe vilkår for filmmusikken.
Det blev forklaret, at det i store træk er historisk, at musikken er blevet underprioriteret, og at musikken derfor ligger som punkt 27 i budgetskabelonen – sammen med markedsføringen.
Der blev også spurgt ind til, hvordan BFMs bestyrelse oplever samarbejdet med Kodas ledelse og bestyrelse. Hertil svarede bestyrelsen, at de oplever, at de bliver taget meget seriøst.
Det foreslået at tage inspiration fra Koda skolekontakt og skabe et Koda filmmusik skolekontakt.
_ - Præsentation af BFM survey (Lena)- herunder om hendes arbejde som politisk agent for BFM
Efterfølgende DISKUSSION
(se separat dokument)
Efter Lena Brostrøms fremlæggelse blev hun spurgt om, hvad hendes indtryk er af de politikere, hun møder. Hvordan ser de filmmusikken? Hun siger, at de viser interesse i filmmusikken; dog uden at være bevidste om, de problemer, som filmkomponisterne står i som følge af den historisk nedprioriterede placering i DFIs støttesystem.
Lena Brostrøm fortæller også, at politikerne – når de hører om bevæggrunden for hendes ansættelse: at få filmmusikken ind som en del af produktionsrabataftalen på linje med andre filmfag – over en bred kam gør opmærksom på, at det i årene, der kommer giver god mening også at oplyse omkring filmmusikkens placering i det samlede film- og medielandskab. På den måde kan man allerede nu forberede filmkomponisten og filmmusikkens placering i et kommende filmforlig.
Som en del af sin fremlæggelse gennemgik Lena Brostrøm den undersøgelse, som 31 (20%) af BFMs medlemmer har bidraget til.
(se separat dokument)
Efter fremlæggelsen gjorde forsamlingen opmærksom på, at der er forskel på spil og film.
_ - Præsentation af modelkontrakt (Kaspar Lindhardt)
Efterfølgende DISKUSSION
Kontrakten, også i engelsk oversættelse, kan fra medio november rekvireres ved at sende mail til daglig leder Lone Nyhuus.
Der blev spurgt ind til detaljer omkring kontraktens udformning, og hvordan den opererer med at anbefale retningslinjer for filmkomponisterne, som i næsten alle tilfælde er selvstændige erhvervsdrivende og derfor ikke har mulighed for at indordne sig en fælles overenskomst. Dette ville kunne blive betragtet som karteldannelse.
Kaspar Lindhardt forklarer, at det netop er noget af det, som konkurrenceretsadvokaten og dennes noter tager højde for.
Med modelkontrakten i hånden, er det tanken at BFMs medlemmer enten kan bruge det som en tjekliste eller levere kontrakten til mulige samarbejdspartnere.
Forsamlingen opfordrede BFMs bestyrelse til at lave et medlemsarrangement med udgangspunkt i kontrakten.
_ - GODKENDELSE Regnskab for 2024, foreløbigt regnskab for 2025 samt forslag til budget for 2026.
Præsenteres på årsmødet.
Den daglige leder fremlagde regnskabet for 2024, det foreløbige regnskab for 2025 og budgettet for 2026. Det foreløbige regnskab for 2025 og budgettet for 2026 er udfærdiget med en lang række forbehold. Blandt andet er der udgifter (og indtægter), som vi endnu ikke har fuld klarhed over.
Forsamlingen ser gerne, at regnskaberne fremover ledsages af et mere detaljeret noteapparat. Dette blev taget til efterretning.
Der var spørgsmål til øgningen på det ’nordiske budget’. Hertil blev der svaret, at det er grundet i øgede aktiviteter samt en konsekvens af beslutningen om øget professionalisering.
Der blev også spurgt ind til projektet ’Nye toner’, som har et rimeligt stort budget? Her påpegede bestyrelsen, at man skulle være opmærksom på, at ’Nye toner’ er eksternt finansieret, og derved i meget ringe grad griber ind i de midler, BFM modtager – hverken til drift eller aktiviteter.
Regnskab og budget er godkendt og vedtaget_ - Medlemmernes ønsker og forventninger til Koda
Jesper Siberg fremlagde en idé om med forbillede i den franske rettighedsorganisation, LA SACEM at oprette en pulje til filmmusik.
Fra forsamlingen kom der følgende input til idéen:
Måske kunne man gøre det sådan, at hvis der kommer nogle penge fra en filmkomponistpulje hos Koda, kommer der også nogle penge fra DFI (og omvendt).
Der kunne også skeles til det svenske filminstitut, SFI, der ledsager bevillinger til filmkomposition med midler til at betale et orkester for at indspille musikken.
Der blev gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at en ny pulje også kan omfavne det kommercielle aspekt både af komponistens værker og af filmproduktionen og at når der bevilliges penge til projektet er det uden at gribe ind i filmkomponistens andre og øvrige muligheder for at søge midler til EGNE projekter.
_ - BESLUTNING ændringer af vedtægter.
Bestyrelsen foreslår at navnet ændres fra Brancheklubben for Film og Mediekomponister til Brancheforeningen for Film og Mediekomponister.
Klub: sammenslutning eller kreds af personer der regelmæssigt mødes for det sociale samværs skyld eller for at dyrke en fælles hobby eller interesse undertiden med særlige betingelser for deltagelse
Forening: sammenslutning af personer, institutioner, lande el.lign. hvis formål er at beskytte eller fremme fælles interesser.
Navneskiftet vil naturligt medføre ændringer i vedtægterne
Forslaget er vedtaget.
vedr pkt 4 i vedtægterne:
bestyrelsen
eksisterende tekst: Den daglige ledelse af BFM varetages af en bestyrelse på fem medlemmer, samt en suppleant, der i en periode på et år kan træde ind i forbindelse med længerevarende frafald.
forslag ny tekst, der indsættes: Suppleanten vælges for et år ad gangen.
Forslaget er vedtaget.
_
9. Indkomne forslag
Ved fristens udløb, onsdag d. 15. oktober 2025 kl. 12, var der ingen indkomne forslag.
_
10. VALG af politisk udvalg.
Ifølge vores vedtægter, består bestyrelsen af fem medlemmer.
Det siddende politiske udvalg består af Halfdan E, Kristian Eidnes, Jesper Siberg, Anna Rosenkilde og Jesper Ankarfeldt.
Anna Rosenkilde, Jesper Siberg og Jesper Ankarfeldt er på valg (og er villig til genvalg).
Ved fristens udløb, onsdag d. 15. oktober 2025 kl. 12 var der ikke kommet andre kandidater til bestyrelsen.
alle er valgt.
Forsamlingen ser gerne at, der fremadrettet – også selvom det er fredsvalg – er en egentlig valgprocedure. Blandt andet ser man gerne en mulighed for at brevstemme.
Jesper Hansen og Christoffer Høyer har meldt deres kandidatur som suppleant til bestyrelsen.
Der blev oprettet afstemning og Jesper Hansen er valgt til suppleant
_
- Eventuelt
Under evt fulgte en vigtig samtale om AI. Der blev opfordret til, at BFM laver et medlemsarrangement med Kodas digitale scout, Nicolai FranckEfter General forsamlingen bød foreningen på et let måltid, og i den forbindelse blev den danske nominerede til årets HARPA Nordic Film Composers Award præsenteret. Det var Jonas Colstrup for sit score til Erik Poppes film “Quislings sidste dage”. Dansk jury: Anne Østerud, klipper, Charlotte Sieling, filminstruktør, Lone Scherfig, filminstruktør
