fra medlemsmødet om musiksupervision

Onsdag 15. april var knapt 50 mennesker mødt op til det møde som BFM, sammen med Filmskolens efteruddannelse, havde arrangeret omkring emnet Musiksupervision.

nordkrog lille

Vi havde bedt den dansk/franske komponist Flemming Nordkrog om at stå for arrangementet. Og for at supplere sine egne erfaringer og komme hele vejen rundt om emnet havde han inviteret musiksupervisorerne Mikkel Maltha, Peter Albrechtsen og Nis Bøgvad til at komme og fortælle om deres arbejde. Desværre var Nis Bøgvad forhindret – men de andre to mødte op og delte velvilligt ud af deres store viden om området.

Flemming Nordkrog startede med at opridse de forskellige funktioner, som musiksupervisoren kan varetage. Det strækker sig fra den traditionelle og rent administrative, over ansvaret for valg af sourcemusik og clearing af samme, til en funktion, som nærmest er et tredje kreativt hjul for komponist og instruktør.

Mikkel Maltha gav eksempler på, hvordan han havde arbejdet med at finde source-musik til Zentropa-produktionen ’En kongelig affære’. Det var en film, som foregik ved hoffet 1770-1772, og en stor del af arbejdet gik ud af at finde ud af, hvad man spillede ved hoffet. Det var et Pianoforte, en slags klaver, men med en helt anden lyd end vore dages klaver. Di fik skaffet et pianoforte, og fik hyret et barokensemble – som stemte i 415 hertz. Mikkel Malta understregede, at han betragter sit arbejde som en administrativ funktion. Som producentens forlængede arm bruger han hele sit netværk på at finde de helt rigtige tracks.

Hvor Mikkel Maltha fastholder, at hans arbejde ikke går ind over det kreative, træder Peter Albrechtsen ofte ind som den kreative musikalske sparringspartner. Både for komponisten, instruktøren og producenten. Det kan for eksempel være, hvis en instruktør oplever, at han selv har svært ved at kommunikere sine tanker og ønsker omkring musikken. Som tonemester med et musikalsk bagkatalog mener Albrechtsen, at hans store fordel er, at han både har et sprog om det filmiske og det musikalske.

Klik her og hent Flemming Nordkrogs næsten uredigerede manus til medlemsaftenen.

 

da_DKDanish