Hvordan du skal PASSE PÅ PENGEne!

 

Følgende tekst ligger nu på Producentforeningens hjemmeside:

”…Hvis det viser sig, at en konkret komponist ikke er i stand til frit at forhandle med en producent som følge af en underliggende aftale med NCB, må Producentforeningen råde producenten til enten at finde en anden dansk komponist, som er frit stillet i forhold til at indgå komponistaftale, eller til at søge mod udlandet og der kontakte komponister, som ikke er medlem af NCB eller en af NCBs søsterorganisationer…”

Læs hele teksten 

Repræsentanter fra BFM’s bestyrelse har efterfølgende haft et møde med KODA og NCB, og indtil der ligger en form for aftale med Producentforeningen opfordres BFM’s medlemmer til at rette henvendelse til NCB (jurist Hannah Miriam Jaskov), hvis I støder på problemer med producenternes udnyttelse af deres rettigheder. NCB har juridisk kompetence og kender den aktuelle situation med producenterne.

Med henblik på at finde en løsning inden for rammerne af den kollektive forvaltning har KODA/NCB aftalt et møde med Producentforeningen.
KODA og NCB understreger, at mødet bl.a. har til formål at få opklaret, hvilke ønsker Producentforeningen har til et fremtidigt samarbejde med organisationerne og komponisterne, herunder særligt filmkomponisterne om forvaltning af rettighederne til musikken.

***

Få en pris

Der er ikke så mange måneder til, at Nordisk filmmusikpris skal løbe af stablen. Denne gang i København som en del af CPHPIX. Arbejdet med at indsamle danske spillefilm med musik af danske filmkomponister er allerede gået i gang. Lidt sværere er det med de udenlandske spillefilm, der har haft premiere i 2010, og hvor danske komponister har leveret musikken.

Her har vi brug for jeres hjælp. Hvis du, og du er en dansk komponist, tilfældigvis ved, at du har lavet musik til en spillefilm et eller andet sted ude i den store verden, så giv os et tip. Meget gerne meget hurtigt.

da_DKDanish