- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Filmmusikken på OFF
september 1, 2023 @ 3:00 pm - 8:00 pm
OFF – Odense International Film Festival er Danmarks ældste og eneste Oscar- og EFA-kvalificerende filmfestival. Festivalen finder sted hvert år i uge 35.
I år bliver de danske film- og mediekomponister en del af programmet. Det sker dels med speedmeeting, hvor komponisterne mødes med nogle af festivalens instruktører og producenter, dels med programmet, ’En film fem komponister’, hvor fem danske film- og mediekomponister laver netop deres musik til samme film.
Du kan vælge at deltage i det ene eller det andet, eller i begge dele.
Uanset hvad, så betaler BFM din rejse, en overnatning på byens hotel, og OFF giver dig akkreditering til hele festivalen.
_____
Fredag 1. september kl. 15-17
Rosenbækhuset, Rosenbæk Torv 30, 5000 Odense
På OFFs speedmeeting kan producenter og instruktører finde komponisten, der kan lave musik til din næste film.
Filmmusik er brugskunst på tid. Men hvilken slags musik? Hvor meget musik? Og hvilken effekt skal musikken have på tilskuerens følelser? Alt det og meget mere hjælper den professionelle komponist med at finde frem til. Men allerførst skal producenten eller komponisten møde en komponist.
Derfor arrangerer vi speedmeeting: I mødes to og to med 2×4 minutter til at udveksle ideer, erfaringer og muligheder, hvorefter I roterer videre til næste møde. Det er skægt, det går stærkt – og måske opstår kemien til et filmsamarbejde. Under alle omstændigheder bygger I netværk og gøder jorden for samarbejder.
Nordic Film Music Days 2019, Speed metings at Norway House, Berlin, 11.02.2019. Photo: Thomas Kolbein Bjørk Olsen, Berlinkontoret.no
_____
Fredag 1. september 18-19:50
Magasinet, Farvergården 19, 5000 Odense
5 komponister giver hver deres bud på musikken til samme film
Vi sætter fokus på musikkens betydning for oplevelsen af levende billeder, når de 5 komponister, Rasmus Christensen, Rune R. B. Eskildsen, Jesper Siberg, Daniel Bøgh Nielsen og filmens oprindelige komponist, Jesper Ankarfeldt fortolker den samme film. Komponisterne har en god måned til at skabe deres bud på musik til en kort animationsfilm; Erik Dumas’ ’Arts automotive’.
Vi præsenterer resultaterne og publikum er med, når instruktør og komponister fortæller om deres oplevelse af samspillet mellem musik, lyd og levende billeder.
Efterfølgende kan komponisterne bruge filmen som en del af dit CV, ligesom filmen vil blive brugt af BFM i arbejdet med at fortælle om musikken som medfortæller af en historie.
Projektet er skabt i samarbejde mellem OFF og Brancheklubben for Film- og Mediekomponister.