Becca Reyes

KONTAKT INFO Telefon: +4520965966
Mail: [email protected]
Web: www.beccareyes.com
IMDb:

KORT BIOGRAFI Becca Reyes er lyddesigner og filmkomponist bosat i København. Hendes kunstneriske praksis har udviklet sig til primært at bestå af optagelser af guitar og klaver, antikke instrumenter og selvbyggede lydkilder, som hun efterfølgende forvandler, sammen med feltoptagelser, til noget ugenkendeligt. Med et stort hjerte for tekstur, mikrotonalitet og lykkelige tilfældigheder befinder hendes musik sig ofte i spændingsfeltet mellem det uhyggelige, det uforudsigelige og det harmoniske. I 2023 debuterede Reyes som filmkomponist i den østgrønlandske kortfilm “Anngeerdardardor” (Tyven), som blev udtaget i ungdomskategorien på Berlinale Film Festival 2025, og vandt hovedprisen “Bedste Danske Fiktion” på Odense Film Festival 2025. Hun har sidenhen arbejdet som komponist på 5 midtvejsfilm på Den Danske Filmskole, Super16 afgangsfilmen “Powergirl” (2026) og diverse kortfilmsprojekter, der udkommer i 2027.

FILMOGRAFI
• “Powergirl”, afgangsfilm, Super16, 2026.
Komponist
• “De Sidste Dage i Paradis”, midtvejsdokumentar, Den Danske Filmskole, 2026. Komponist
• “Always Moving”, independent, 2026. Komponist Link
• “Stadier af Sorg”, midtvejsfilm, Den Danske Filmskole, 2025. Komponist. Album: Bandcamp
• “Tyven” (org. titel Angeerdardardor), Blue Collar Pictures, 2024. Komponist og lyddesigner.
Vinder af “Best Danish Fiction” på Odense Film Festival, 2025. Udtaget i kategorien “Generation KPlus” på Berlinale Film Festival, 2025.

SPIL
• “Bind”, Glowetic Games, DADIU, 2025.
Komponist og sound recordist.
Album:
Bandcamp

APPLE MUSIC / STREAMING

BANDCAMP 

BIOGRAFI Becca Reyes er lyddesigner og filmkomponist, født og bosat i København. Reyes er født i København og opvokset i hhv. Costa Rica, Peru og Nicaragua, og på trods af de mange skift i tilværelsen har musikken altid fulgt med. Som 7-årig begyndte hun at spille klaver og violin i skolen, og med en dansk mor og en honduransk far voksede hun op i et hjem med en rig og mangfoldig musikalsk baggrund, primært bestående af latinamerikansk folkemusik og klassiske europæiske traditioner. Begge dele præger i høj grad hendes musikalske og kompositoriske udtryk i dag. Som teenager i Managua startede hun til spansk guitar og studerede klassiske værker i en årrække, inden hun skiftede til elguitaren for at gå en tungere og mere eksperimenterende vej. I 2021 begyndte hun at arbejde med lyd til film. De første to år var hun toneassistent for filmkomponist Kristian Eidnes Andersen, hvorefter hun kastede sig over kortfilmsprojekter som lyddesigner og tonemester. I 2024 påbegyndte Reyes sin kandidatuddannelse ved Syddansk Musikkonservatorium, med base på Den Danske Filmskole, hvorfra hun dimitterede i 2026.