KONTAKT INFO:
Telefon: +45 27930132
Mail: sune@bedremusik.dk
Web
IMDb
KORT BIOGRAFI:
Kølster er uddannet filmkomponist fra Syddansk Musikkonservatorium, og skriver og producerer musik til spillefilm, serier og kortfilm. Han har bl.a. leveret musik til Christian Tafdrups “Speak No Evil”, der gav ham både en “Særbodil” og en “CARL pris” for bedste score, samt et hav af kortfilm, bl.a. vinderen af Cannes Semaine De La Crituque “Ikki Illa Meint” af Andrias Høggeni.
Kølster har en fortid i den københavnske punkscene, samt en stor erfaring indenfor arabisk musik, og han har de sidste år skrevet en del kammermusik der blander moderne komposition med arabisk tonalitet, og gør ofte brug af hans store netværk af musikere fra både den klassiske, arabiske og undergrundsverden i sine scores.
Han har desuden lavet musik til computerspil, bl.a. spillene “What The Golf”, “What the Bat” og “What the Car”, der har vundet et hav af priser verden over.
UDVALGT FILMOGRAFI:
Kærlighedens Gerninger (2025) af Jeppe Rønde / Paloma Film
HEKS (2025) [dokumentar] af Emil Nørgaard Munk / Got Fat Productions
2nd Day & The End Of The World (2025) [animeret kortfilm] af Sara Koppel
Ungeren (2024) [tv-serie] af Mads Matthisen / Made In Copenhagen
Asfalt (2023) af Charlotte Madsen / Deluca Film
Speak No Evil (2022) af Christian Tafdrup / Profile Pictures
Ingen Vej Tilbage (2022) [tv-serie] af Andrias Høgenni / DR
Klub Kranium (2021) [dokumentar] af Frigge Fri / Made In Copenhagen
Skyggebarn (2021) [dokumentar] af Cille Hannibal /
“Ikki Illa Meint” (2018) [kortfilm] af Andrias Høggeni
“Rigtig Voksen” (2016) [dokumentar] af Anders Gustavsson
“Forældre” (2016) af Christian Tafdrup
“LUDO” (2014) af Katrin Ottarsdóttir
SOUNDCLOUD
BIOGRAFI:
Sune Kølster (f. 1976) startede sin musikalske løbebane i slutningen af 90erne i punkbandet Guddommelig Galskab, hvor han var med til at sætte gang i den nye bølge af dansksproget punk omkring årtusindskiftet. Samtidig med studier i musikvidenskab, med fokus på klassisk komposition, var han en stor del af den københavnske undergrund, også i den spirende balkan / mellemøstlige world scene, med bandet Sunes Teké, der spillede en dansk udgave af den græsk/tyrkiske rembetiko fra 30erne.
I 2011 kom Kølster ind på Master in Filmscoring på Syddansk Musik, hvor han modtog undervisning af Jacob Groth, Karsten Fundal, samt tog timer i komposition og orkestrering hos Anders Koppel.
Siden han kom ud af konservatoriet i 2013 da har han levet fuldt ud af at være mediekomponist, og har lavet musik til en håndfuld spillefilm, tv-serier, computerspil og et hav af kortfilm, hvor han har brugt sine erfaringer fra sit brogede musikalske ophav.
I 2022 var der premiere på gyserfilmen “Speak No Evil” af Christian Tafdrup, der for alvor satte gang i hans karriere, med bl.a. en “særbodil”, en “Carl Pris” og flere internationale priser for bedste musik, og han har siden lavet sine signaturiske symfoniske scores til film som spillefilmen “Kærlighedens Gerninger” af Jeppe Rønde og “HEKS” af Emil Nørgaard Munk, men også punkbaggrunden bliver hevet frem, som i serien “Ungeren” af Mads Matthisen.
Sideløbende med det filmmusikalske, bliver Kølster ved med at udforske de musikalske grænselande omkring ham, og hans virke indenfor moderne kompositionsmusik, hvor han kombinerer klassisk komposition med arabisk maqam tonalitet, og han har arbejdet med ensembler, solister og symfoniorkestre både herhjemme, i Europa og Mellemøsten, og har udover filmmusikken skrevet strygekvartetter, klavertrio og et orkesterværk for kvarttone akkordion og orkester.