Fra netværksmødet om lyd og perception

Hvad er lyd? Eller rettere: hvor er lyden? Og hvordan lyder lugten af mine gamle sure sko? Eller døren på mit værelse, da jeg var 12 år gammel, og min far kom ind for at give mig tæv…?

Lyd er mange ting. Lyd er mange steder og opfattes på mange måder. Lyd opfattes også vidt forskelligt af forskellige mennesker på forskellige tidspunkter og steder i deres liv. Alle disse aspekter af lyd havde Brancheklubben for Film og Mediekomponister i samarbejde med Filmskolens efteruddannelse og filmskolens tonemesterlinje sat sig for at undersøge. Og for at høre de mange ord og tanker om lyd var godt 50 filmkomponister, lydfolk, undervisere, lydteknikere og blot almindelige nysgerrige komponister mødt op mandag den 2. november 2015 i Filmskolens biograf.

The Obel Professor of Music, Mark Grimshaw, havde givet sig selv temaet ‘Rethinking sound’:
’Vi siger, at lyd er lydbølger. Men hvordan kan det så være, at tinnitus, som der er mange der lider af, ikke er lydbølger. Alligevel kan det høres. Ofte meget højt,’ påpegede han, før han gik videre til at demonstrere den såkaldte ’McGurk-effect’: En mand er filmet meget tæt på hans ansigt, og mens vi hører ham sige et ord, der starter med b, ændrer hans mundstilling sig. Lige pludselig opfattes ordet som om det starter med p. Selvom lyden; vi hører er nøjagtigt den samme, opfatter vi lyden helt anderledes. Lyden opstår altså inde i vores hoveder!

Det førte ham videre til et andet og lidt vildere spørgsmål: ’Hvis nu lyden er i vores hjerner, så burde vi være i stand til at tage lyden ud og gøre ting med den.  Måske tænke lyd fra en person til en anden? Eller overføre lyd fra ét menneskes hjerne til et andet menneskes hjerne,’ spekulerede han, før han sluttede med at formulere spilkomponistens og lyddesignerens våde fremtidsdrøm: Helt præcist at kunne skræddersy lyd til enkelte mennesker. Finde ud af, hvordan vi kan ramme hvert enkelt menneskes præferencer, fysiologi og psykologi.

Også hos det danske firma Delta arbejder man med oplevelsesbaseret vurdering af lyd. ’Det er ikke os, der har opfundet den basale perceptuelle vurdering af et produkt. Men vi bruger det, og vi har haft succes med at bruge det sensoriske til vurdering af lys og lyd,’ fortæller Deltas Vice President, Birger Schneider, før han overlader ordet til kollegaen, Torben Holm Pedersen, der har udviklet og gennemført adskillige tests af produkter. I testene arbejder man med en kobling af tre forskellige slags målemetoder. Allerførst er der den helt objektive: hvor højt er det, i hvilket område ligger lyden m.m.

Derefter er der to slags målinger, hvor man bruger mennesker og deres ører. Her skelnes der mellem den objektive test, hvor det er mennesker med en uddannelse indenfor lyd, der lytter og vurderer. Den anden test er den såkaldt affektive test. Her går brugere uden særlige forkundskaber ind og lytter til og vurderer lyden. Her kommer følelserne i spil. En tredje måde at optage, og efterfølgende vurdere lyd, er gennem en menneskelignende dukke – udstyret med ligeledes menneskelignende ører. I ørerne er der optage udstyr. Når man så efterfølgende afspiller den lyd, der er optaget gennem dukkens ører, kan man endnu engang bede lytterne om at sætte deres egne ord på lyden.

lydhjul’Ordene skal på samme tid være kraftfulde, og kunne bruges af det enkelte menneske og af andre mennesker. Vores håb er, at vi efterhånden kan få et ensartet sprog, som vi kan bruge til at beskrive lyden,’ siger Torben Holm Petersen, og viser forsamlingen det såkaldte lydhjul.

Og så tilføjer han, at det ofte kan være svært at skelne og fortolke resultaterne. Alle mennesker har følelser og erindringer, og de kommer ofte ind og blander sig og farver det oplevede.

’Og vi spørger også folk, hvordan de har det med at høre det, de hører …? Det har vist sig at være det enkleste.’

Efter de to oplæg var det blevet tid til paneldebat. Udover de tre oplægsholdere var filmkomponist Kåre Bjerkø og lederen af filmskolens tonemesterlinje, Rune Palving klar til at svare på moderator Peter Albrechtsens spørgsmål.

Han startede med at fortælle om sin egen fascination af gråzonen mellem lyd og det sensoriske, og bad derefter panelet fortælle hinanden og tilhørerne i salen om, hvilken oplevelse med lyd, der havde gjort en forskel for dem.

’Jeg hørte engang en hornkvintet. De spillede så rent, at det var helt utroligt. Jeg sad og græd, og da jeg kiggede mig omkring sad alle andre også og græd,’ erindrede Torben Holm Pedersen, og suppleres af Birger Schneider: ’ Da jeg var yngre troede jeg det var synsindtrykkene, der betød mest. Nu ved jeg, at det er lyden, der styrer dine følelser.’

Det førte videre til det næste emne: Hvor meget man kan manipulere mennesker gennem lyd. Her har Mark Grimshaw en klar forventning om, at vi meget snart vil opleve computerspil, hvor man designer lyden direkte til det enkelte menneske: ’Jeg ønsker at kunne tegne et kort over det enkelte menneskes fysio-psykologi. Hvis nu vi ved, at det her menneske, bliver mere bange – eller opstemt – hvis hun hører den ene lyd frem for den anden, så har vi mulighed for at lave et spil, der fungerer rigtigt effektivt.’

Fra venstre mod højre: peter Albrechtsen, Mark Grimshaw, Kåre Bjerkø, Birger Schneider, Torben Holm Pedersen og Rune Palving.
Fra venstre mod højre: peter Albrechtsen, Mark Grimshaw, Kåre Bjerkø, Birger Schneider, Torben Holm Pedersen og Rune Palving.

Mens forskerne i panelet arbejder bevidst og systematisk med at klarlægge perceptionen, må filmkomponisterne og lyddesignerne gå mere intuitivt til værks, når de skal understrege de stemninger, som instruktøren ønsker at mane frem i den enkelte scene.

Opgaven de stilles over for kan for eksempel være ’… at ’lave en dør’, der lyder som den dør, der var hjemme i mit barneværelse, da jeg var 12 år…’ siger Rune Palving. Kåre Bjerkø tilføjer: ’og det skal så være den lyd, som døren har, når faren kommer for at banke knægten. Så vi skal have følelserne med. Når jeg laver sådan en lyd, gør jeg ofte det, at jeg forsøger jeg at lytte til det på samme måde som testpanelet hos Delta gør det,’ siger Kåre Bjerkø og direkte henvendt til ingeniørerne siger han: ’Som filmkomponist kan jeg nikke genkendende til mange af de metoder og teorier I arbejder med. Men I er jo meget mere faste i kødet, end jeg kan være.’

Hertil svarer Torben Holm Pedersen: ’Ja, men der kommer jo heller ikke noget kunst ud af, at vi sidder og måler det.’

Oplev lyd på CPH DOX fredag 13. november
Læs mere om Mark Grimshaw her og læs om hans arbejde i Music and Sound Knowledge Group her
se mere om Deltas arbejde her  og her
L
æs om GEMS her 

da_DKDanish