Normalt har komponisterne Niklas Schak og Tin Soheli rettet blikket mod en skærm med levende billeder. Men i flere måneder har det været de moderne dansere, som har stået på scenen i Pernille Gardes forestilling ’Stilhedens symfoni’, (Dansescenen, København, frem til 26. april), som har krævet komponisternes udelte opmærksomhed.
Skiftet af fokus har givet anledning til en række spørgsmål – om forskellen på og ligheden mellem at komponere for film og dans. Niklas Schak fortæller:
Generelt kan man sige, at det at være bestillingskomponist til film/ tv eller moderne dans på et overordnet plan har mange ligheder.
Analysearbejdet, som går forud for det egentlige komponistarbejde er det samme. De spørgsmål, som vi ofte stiller og som er det grundlag, som vi forsøger at bygge det musikalske materiale på, er også det samme. Det gælder tidsperiode, hvor er vi henne i verden, hvilken dramatisk genre og hvad er det for karakterer og stemninger, som optræder.
Forskellen mellem moderne dans og film/tv ligger nærmere i brugen af ord eller ikke brug af ord. På film/tv kan man som tilskuer følge med i handlingen gennem de ord, som skuespillerne siger. De taler om tingene. I moderne dans er der meget sjældent ord. Aktørerne danser dialogen, og det kan til tider medføre, at historiens røde tråd bliver mere abstrakt.
Som komponister har det givet os mulighed for at eksperimentere med musikken og med valg af instrumentering. Med inspiration fra komponisten John Gage og hans udsagn om at enhver lyd kan være musik, har vi kombineret abstrakt lyd-collage, og reallyd med et mere traditionelt musikscore.
På den måde har arbejdet med moderne dans åbnet op for nye kreative muligheder. Dem vil vi fermover undersøge i vores arbejde med filmmusikken. Hvor vi tidligere havde fokus på udvikling af tematisk materiale, instrumentering og stemninger i musikken, arbejder vi nu mere med kombinationen af abstrakt lyd collage og tematisk materiale. Og så må fremtiden vise, hvilke muligheder der er, for at bruge det inden for film /tv musik. Ofte er det jo også filmen og instruktøren, der hjælper os til at sætte grænserne for, hvor meget vi kan flippe ud!
Når vi komponerer for film, så har vi typisk et par forskellige temaer, som vi bearbejder filmen igennem. Den proces har vi overført til arbejdet med musikken til ’Stilhedens Symfoni’. Ud over det, bruger vi som bestillingskomponister, uanset medie, værktøjskassen med dramatiske og romantiske funktioner – når der er plads til det.
Så på mange måder har arbejdet med de to forskellige medier mange ligheder. Men der er også forskel. Blandt andet det interessante aspekt, at selv om musikken, lys og video til denne forestilling er fastlåst til tid, og bliver afviklet fra en computer af en teatertekniker, så kan det virke forskelligt i tid og udtryk fra aften til aften.
Dansen udføres jo af en flok levende mennesker nede på scenen. Det faktum giver musikken et helt andet og vibrerende liv. Forskelligt fra aften til aften.