REFERAT for årsmøde i Brancheklubben for Film og Mediekomponister
Tirsdag 19. januar 2021 kl 19.00 – 22.00 på Zoom
Til stede: Christian Vinten, Flemming Nordkrog, George Keller, Jacob Groth, Jesper Hansen, Kristian Leth, Kåre Bjerkø, Anna Lidell, Nicklas Schmidt, Rasmus Christensen, Toni Martin, Emil Friis, Halfdan E, Jesper Mejlvang, Jonas Struck, Jørgen Lauritsen, Katrine Amsler, Anna Rosenkilde, Jesper Ankerfeldt, Karsten Fundal, Keld Haaning, Kristian Eidnes Andersen, Marcus Aurelius Hjelmborg, Jesper Siberg, Niklas Schak, Patricio Fraile, Peter Due, Thomas Schultz, Povl Kristian, Tin Soheili
- Valg af dirigent
Niklas Schak valgt som ordstyrer
Lone Nyhuus som referent - Udvalgets beretning for 2020 og fremlæggelse af planer for arbejdet i 2021.
Halfdan E fremlagde mundtligt bestyrelsens beretning. Den skriftlige kan hentes her: 210119 beretning 2020 - Herefter diskussion af et fremtidigt BFM, som blev ført i breakout room:
A: politisk arbejde, som der er i det foreløbige budget-forslag er afsat 100.000 kr. til
Hvordan får vi mest muligt ud af disse midler?
1: pulje til advokathjælp, som vores medlemmer kan søge?
2: udvikle mere overordnede anvisninger? For eksempel i samarbejde med CISAC og deres Awareness campagne eller deciderede kontraktanvisninger som SKAP har gjort det eller den canadiske screencomposers har gjort det?
Fra breakout-rummene kom der blandt andet disse inputs:
Som det er nu, skal filmkomponisterne enten til DMF, DAF eller selv lægge store penge for at få advokathjælp til kontraktforhandlinger.
Der er i forsamlingen et stort ønske om, at der i BFM/foreningerne/Koda fremover sidder et menneske, der kan hjælpe filmkomponisterne med kontrakter.
Når det kommer til advokater forslår de nævnte 100.000 kr. dog ingen steder. De ekstra midler som BFM har samlet sammen kan derimod bruges til hjælp til anvisninger ift kontrakter – evt deciderede kurser omkring kontrakter.
I den sammenhæng kan man også gå ind og undersøge området på et mere overordnet plan. Herunder:
– hvordan filmkomponister er stillet rettighedsmæssigt ift de andre kreative kræfter i film og tv produktion
– hvad markedsnormen er for eksisterende kontrakter
– hvilke muligheder, der ligger i lovgivningen på nationalt og EU plan. Man kan for eksempel se på, om ikke der bør være forbud mod buy-out, når der er tale om decideret statstøtte til en produktion.
B: vores fremtidige organisering i fht Koda
Med det netop overståede årsskifte figurerer BFM direkte under Kodas bestyrelse. Dette kan være anledningen til at overveje scenarier for en fremtidig organisering
1: fortsætte som hidtil som et netværk for Koda medlemmer, der arbejder med audiovisuelle medier?
2: organisere en selvstændig forening under Koda?
3: oprette en brancheorganisation, der kan modsvare Producentforeningen?
Fra breakout-rummene kom der blandt andet disse inputs:
Det er et faktum, at vi sidder mellem en lang række stole. Vi har brug for at komme et skridt op. Skifte niveau. I den sammenhæng er der et par veje, der kan undersøges:
– påvirke det politiske niveau, landspolitisk og EU politisk
– samle filmkomponisterne på europæisk niveau
– finde sammenfaldende interesser med andre aktører. For eksempel dramatikerforeningen og instruktørerne.
– samle filmkomponisterne i den klassiske fagforeningstankegang. Og selvfølgelig afklare hvad filmkomponisterne kan, og ikke kan ifht evt karteldannelse.
C: kønskvoteringen
1: hvordan får vi flere kvinder til at vælge filmmusikvejen
2: hvordan får vi flere producenter og instruktører gjort opmærksom på de dygtige kvinder?
Fra breakout-rummene kom der blandt andet disse inputs:
At filmmusikbranchen er svær at trænge ind i, er ingen hemmelighed. Spørgsmålet er, om vi kan gøre det nemmere for kvinderne og være med til at vise producenter og instruktører, at de også er nogen af dem, der kan levere?
Noget af det, BFM og BFMs medlemmer kan gøre er følgende:
– visualisere kønsfordelingen. Hvor mange kvinder, hvor mange mænd?
– tage kvinder ind som co-komponister, og dermed styrke deres cv
– sende kvindelige komponister ud som rollemodeller, og dermed vise unge kvinder, at filmmusik er en karrieremulighed.
– derudover bør BFM sætte ’køn og diversitet’ som et fast punkt på bestyrelsesmødets dagsorden.
- Regnskab for 2019 og 2020. Budget for 2021.
Bestyrelsen ønsker at kigge grundigere på det reviderede regnskab, og finder det derudover mere passende at vente med at lægge budgetter for 2021 indtil medlemmerne og årsmødet er hørt.
Vi indkalder snarest til en ekstraordinær generalforsamling, hvor vi gennemgår regnskabet for 2019 og 2020 og budgettet for 2021.
Bestyrelsens ønske blev taget til efterretning.
- Ingen indkomne forslag
- Valg af politisk udvalg. Det siddende politiske udvalg består af Halfdan E, Nicklas Schmidt, Jesper Hansen, Jesper Siberg, og Kristian Eidnes.
Bestyrelsen blev genvalgt. - Eventuelt
Mødet sluttede kl. ca 21:25 ved at ordstyreren takkede for god ro og orden. Bestyrelsen takkede medlemmerne for deres engagement og medlemmerne takkede bestyrelsen for deres arbejde.
***********
Referat af ekstra ordinær General forsamling i Brancheklubben for Film og Mediekomponister
tirsdag 16. marts 2021 kl 20.00 – 20:30
Til stede: Christiane Bjørg, Nicklas Schmidt, Michael Manky, Jesper Hansen, Kristian Eidnes, Jesper Siberg
- jesper Siberg valgt som dirigent og Lone Nyhuus referent
- godkendelse af regnskab for 2020 og budget for 2021.
regnskab for 2020 og budget for 2021 godkendt
20-442BFMregn01_signeret - Eventuelt
Intet under eventuelt