Telefonen ringer og hvis du er helt heldig, er det en producent, som lige vil have netop DIG til at lave musikken til en spillefilm, en tv serie eller et computerspil. Hvad siger du? Udover ja tak …
BFM har talt med KODA, det selskab, som forvalter rettighederne til de fleste danske komponisters værker.
En kontrakt, tænker du! Med den som pejlemærke er du sikker på, at du og din kunde er enige om, hvad din nykomponerede musik skal koste – altså hvad du skal have i hyre for at skabe værket, eller hvad kunden skal betale for at bruge din allerede eksisterende musik. (for en skitse til, hvordan BFM mener en kontrakt kan se ud, kontakt sekretæren, lony@djbfa.dk)
RETTIGHEDERNE
Udover bestillingshonoraret er rettigheder et af de mange andre punkter som skal nævnes i jeres aftale.
Når det gælder musik i film og tv er der tre slags rettigheder på spil.
– Derefter er der retten til kopiering. For hver kopi, der sendes ud i verden, hvor din musik kan høres – for eksempel gennem salget af DVD’er – falder der en afgift. Også den rettighed forvaltes gennem NCB og til en fast tarif.
Vederlagene for synkronisering og kopiering kan ses her.
Nogle komponister vælger at søge selvforvaltning af rettigheder til synkronisering. Du kan enten vælge at gøre det for alle dine værker eller begrænse selvforvaltningen til værker, der hører under en bestemt forlagsaftale. Du skal dog sende en ansøgning til KODA. Se hvordan her.
Flere og flere kunder, mest udenlandske men også flere danske, finder musik til billeder gennem et library-selskab – et firma, som har mange forskellige stykker musik liggende. Derfra kan producenten vrage og vælge. Salget gennem library giver kunden mulighed for både at købe retten til fremførelsen, til synkroniseringen og kopieringen på en og samme gang. Som medlem af KODA har du ikke mulighed for at forvalte hverken eksemplarfremstillingsrettigheder (kopi) eller rettigheder til offentlig fremførelse. Som medlem af KODA har du heller ikke ret til at overdrage disse forvaltningsrettigheder til tredje mand.
Når det gælder computerspil besluttede man i 2008 at indføre en forsøgsordning. Her er der ultimativ selvforvaltning.
Til sidst er der den sidste og store ret, dine ideelle rettigheder, ’droit moral’. Med den i ryggen har du ret til at få dit navn nævnt, når dit værk bliver fremført. Du har også ret til at bestemme, om dit værk må bruges i visse sammenhænge. For eksempel i pornofilm eller i forbindelse med politisk agitation.
REGISTRERINGEN
Når musikken er lavet, skal det også registreres, at den er lavet. Det sker på et såkaldt Cue-sheet. Her har hvert enkelt stykke musik sit helt eget nummer. Selvom det film- og tvproducentens ansvar at udfylde og indsende registreringen til KODA, er det godt, hvis du som komponist er med inde over. For eksempel er det i den egen interesse, at sørge for at dine musikstykker hedder det samme og at de har et navn, som gør at man kan skelne det ene stykke fra det andet. For eksempel er titlen ’Intro’ meget brugt. Her er det bedre med ’Ørnen intro’ eller ’Borgen intro’.
Hvis din musik til en film eller en tv-serie består af egentligt selvstændige numre, skal de selvfølgelig rapporteres som sådan. Hvis ikke, er det lige så godt – og meget nemmere for folkene på KODA – at anmelde underlægningsmusikken som en samlet klump. Du kan se mere her.
AFREGNINGEN
Til sidst sørger KODA for, at du får penge. Din afregning bestemmes efter en lang række faktorer. Først og fremmest efter, hvor mange mennesker, der har købt billet til filmen eller på hvilket tidspunkt tv-programmet har været vist. (Højeste sats er mellem kl. 18.00 og 24.00) – og så selvfølgelig efter, hvor meget biograferne har betalt til denne pulje.
Det er svært at sige noget helt klart om, hvor meget du – alt i alt – får ud af at lave musikken til en film. Men folkene på KODA har opstillet et enkelt regnestykke – se mere her.
De siger også, at du er velkommen til at ringe til medlemsafdelingen på tlf 33 30 63 20