SPOT på Jonas Colstrup

JONAS COLSTRUP fortæller

Hvad er du aktuel med?
Jeg er lige kommet hjem fra Berlin, hvor jeg har været med til Nordic Film Music Days som den danske nominerede for musikken til filmen Quisling the Final Days af den norske instruktør Erik Poppe. Det var fantastisk at møde så mange andre filmkomponister og samle inspiration og få mulighed for at nørde.
Desuden har TV serien Stein Bagger og grådighedens ansigter af instruktør Christian Sønderby Jepsen og Mira Jargil snart premiere på TV2. Serien får premiere på Play søndag den 22. februar 2026 og på TV 2 søndag den 1. marts 2026.

Hvad arbejder du med lige nu?
I øjeblikket arbejder jeg med den sidste færdiggørelse af musikken til to dokumentarfilm. De skal begge på CPH:DOX til marts. Dels en norsk film, Let Our Mountains Live af Håvard Bustnes. Vi er netop i gang med at mikse soundtracket. Og en dansk film, Tingbjergeksperimentet af instruktør Louise Detlefsen, som jeg har skrevet musik til sammen med min hollandske ven, Rutger Hoedemaekers.

Hvilket allerede eksisterende score ville du ønske at du selv havde lavet? Og hvorfor?
Der er mange, men scoret til filmen Loveless af komponist Evgueni og Sacha Galperine fra 2017 er et score, jeg ofte vender tilbage til. Jeg er meget inspireret af spændstigheden i et stykke som 11 Cykles Of E, hvor eksperimenterende og klassiske teknikker mødes. Der er noget uforløst og brutalt i den måde, musikken er skrevet og produceret. Det rammer mig hver gang, jeg lytter.

Hvad er din største drøm som komponist – hvad vil du allerhelst kaste dig ud i – sammen med hvem? Og hvorfor?
Det er privilegeret at få lov til at arbejde med et bredt spektrum af forskellige typer film fra ind- og udland. Jeg håber den dynamik forsætter.

ANDRE MEDLEMMER

jojobet girişgamdomCasibomjojobetJojobet Girişjojobet güncel giriş