SPOT på Henrik Lindstrand

Hvad er du aktuel med?
Computerspillet Lego Voyagers, der udkom for nylig, hvor jeg også har udgivet soundtracket. I starten af året udgav jeg en ambient EP sammen med Kasper Bjørke. Jeg spiller også et par kirkekoncerter i foråret med mit soloprojekt.

Hvad arbejder du med lige nu?
Jeg er lige startet med at skrive musik til et nyt spil. For syv år siden blev jeg kontaktet af et dansk spilfirma der havde hørt mit første soloalbum og gerne ville indgå et længere samarbejde med mig. Dette har delvist ført mig væk fra film og TV de seneste år.
Det har været enormt spændende at stifte bekendtskab med spilbranchen, som på mange måder arbejder anderledes. Den kreative proces er ofte længere og mere dybdegående, og jeg har i fælleskab med teamet fået lov til at eksperimentere og forme spillene over flere år, hvilket har været meget udviklende og sjovt. Udover det er jeg involveret i et start-up, som bygger en ny lydplatform.

Hvilket allerede eksisterende score ville du ønske at du selv havde lavet? Og hvorfor?
Måske lidt clichéagtigt svar, men Bernard Hermanns score til Vertigo. Filmen slog benene væk under mig som teenager og fik mig interesseret i filmmusik. Det er musik som jeg stadig holder af og har studeret som voksen. Der er noget hypnotisk og ildevarslende i grundstemningen som er vildt effektfuldt til fortællingen. Et sandt mesterværk.

Hvad er din største drøm som komponist – hvad vil du allerhelst kaste dig ud i – sammen med hvem? Og hvorfor?
Hvis jeg havde fået spørgsmålet for nogle år siden, havde jeg nok sagt noget i stil med Chris Nolan, men med tiden har den der Hollywood-drøm ændret sig. Mer eller mindre alle jeg kender som har arbjedet der fortæller om et arbejdsmiljø der lyder fuldstændig sindsygt hårdt og ikke særligt kreativt interessant. Jeg er derfor betydeligt mere interesseret i at arbejde i herhjemme hvor vi jo også har fantastiske filmskabere. En som Ruben Östlund for eksempel. Men jeg drømmer også om at få lov til at blive ved med at lave musik til spil.

foto@Daniel Buchwald

 

gamdomCasibomJojobet Girişmarsbahis girişJojobet GirişMarsbahisJojobetHoliganbetJojobet GirişJojobet - Güncel Giriş Adresi, Bonus ve Üyelik 2026