Sidste år gjorde vi det. Gav frokost. Vi gør det igen.
Eller rettere: sammen med Music Export Denmark og med støtte fra Kulturministeriet inviterer vi til en eksklusiv netværksfrokost den mandag 16. marts under festivalen, Copenhagen Dox. Arrangementet er kun for inviterede, finder sted på Bistro Royal, og giver 15 danske komponister en unik mulighed for at mødes med anerkendte internationale gæster, der besøger Copenhagen Dox samt enkelte danske producenter og instruktører.
Vores mål er, at sætte gang i samtaler om nuværende og fremtidige projekter, potentielle samarbejder og, vigtigst af alt, en fælles dedikation til kunsten at komponere musik til film.
Arrangementet er muliggjort af “Den Strategiske Indsats”, en ny samarbejdsfond mellem MXD og KODA, der blev etableret af Kulturministeriet i 2024.
