Flere kræfter til filmmusikken

København 21. august 2025

Flere kræfter til filmmusikken
Ved årsskiftet træder den danske aftale om produktionsrabat til film- og tv- produktion i gang. For at sikre musikken en central placering, har Brancheklubben for Film og Mediekomponister truffet aftale med Lena Brostrøm. Som politisk agent skal hun arbejde for at styrke dansk nykomponeret musik til film- og serieproduktion’s placering i produktionsrabataftalen.

Brancheklubben for Film og Mediekomponister (BFM) repræsenterer 150 professionelle mediekomponister og er Kodas og Koda organisationernes ankerpunkt, når det gælder mediemusik.
BFM er også høringspart for DFI og Kulturministeriet, og filmmusikken er skrevet ind i filmforligsteksten 2024-2027: Forligspartierne noterer sig, at dansk original filmmusik er et væsentligt bidrag til dansk filmkunst. Som en del af arbejdet skal udvalget derfor undersøge muligheden for at fastholde og udvikle original dansk filmmusik.

Derudover vil filmmusikken også blive en del af den kommende aftale om produktionsrabat for dansk film. Blandt andet for at sikre, at alt dette sker på bedste og mest fremtidssikrede vis, har BFM truffet aftale med Lena Brostrøm.
Med sin solide og mangeårige baggrund i krydsfeltet mellem kunst, kultur og erhverv (se cv nedenfor) er Lena Brostrøm oplagt som politisk agent for filmmusikken.

Forperson for Brancheklubben for Film- og Mediekomponister, Halfdan E (blandt andet aktuel med musikken til Netflix’s meget roste serie ‘Reservatet’) udtaler:
Musikken er en del af filmens samlede sprog og en central del af udviklingen af film og tv-serier. De danske film- og mediekomponister, har en udstrakt evne til samarbejde.
Som vi ser ordningen, vil den styrke skabelsesprocesser af både lyd og billede. Derved fremmer den dansk nykomponeret musik til film- og serieproduktion
.

For yderligere oplysninger: 
Daglig leder, Brancheklubben for Film og Mediekomponister, Lone Nyhuus
+45 23 84 24 56 | lony (at) filmkomponister.dk

Lena Brostrøm Profil
Organisationsudvikling | Ledelse | Kommunikation | Forhandling | Public affairs | Forandringsprocesser | Fællesskaber | og nye samarbejder

I 14 år har Lena stået i spidsen for kunstnere i Dansk Artist Forbund og har generelt og konkret arbejdet for at styrke arbejdsforhold, rettigheder og uddannelse for udøvende kunstnere, nye som etablerede – herunder for ligestilling og arbejdsmiljø. Med fokus kunst og kulturs placering på Danmarks- og Europakortet, politisk, forretningsmæssigt og organisatorisk.
Hun har ageret og agerer i organisationer, netværk og samarbejder indenfor politik, erhvervs- og kulturliv for at synliggøre, udvikle kreative kompetencer og for fortsat at opnå stærkere lovgivning omkring kunstneres arbejdsvilkår og arbejdsmarked.
Hun arbejder databaseret og metodisk med at brede kunst, kultur og demokratiske muligheder ud til et stadig voksende og diverst publikum.

I 2023 etablerede Lena Brostrøm ny rådgivningsvirksomhed, hvor hun arbejder for organisationer, virksomheder og enkeltpersoner om strategiske indsatser, samarbejds- og forandringsprocesser, samt public affairs.

Erhvervs- og bestyrelseserfaring
BROSTRØM Rådgivning (23- )
SPOT Festival, bestyrelsesleder (2021-)
Dansk Artist Forbund, sekretariatsleder og arbejdende forkvinde (2007-2020) Artisternes a-kasse (BF-A), forkvinde (2007-2020)
Dansk Artist Forbund, fungerende og konstitueret forkvinde (2003-2006) Udøvende sanger (fortsat turnévirksomhed)

Bestyrelsesposter
Bestyrelsesleder SPOT festival
Bestyrelsesleder Copydan KulturPlus
Bestyrelsesmedlem GLiMT Amager
Bestyrelsesmedlem Randers Teater

Uddannelse
Ledelsesforløb v/Lindeblad Consulting (2015)
Ledelsesforløb v/Tina Overgaard – Partner Genitor ApS (2014)

Andet
Æresmedlem Dansk Artist Forbund 2023
Modtaget DJBFAs/AUTORS hæderspris ’Bag om musikken-pris’ 2021
Optaget i Kraks Blå Bog 2020

Profilfoto: Les Kaner