Instruktøren Niels Arden Oplev doserer musik, som en god kok bruger krydderier.
Musikken kan være med til at sætte rammen for den overordnede oplevelse af filmen. For eksempel med ’Mænd der hader kvinder’. Der var det musikken, der – fra første færd – gik ind og definerede, at denne her film tør være stor. Ligesom en stor amerikansk thriller.
For mig kan det at lave film sammenlignes med at lave mad. Musikken er et krydderi. Du kan enten ødelægge maden med det, eller du kan gøre den fantastisk. Hvis du går udenom det traditionelle salt og peber, så gælder det om at vælge det rigtige krydderi – og i den rigtige dosering.
Der skal hellere være for lidt end for meget. Jeg er meget puritansk med musikken. Jeg hader, hvis musikken voldtager mig ind i en følelse. Dramaet i sig selv skal sætte følelsen i gang. Når følelsen er etableret i tilskueren, kommer musikken ind og løfter den.
Når man komponerer filmmusik, komponerer man musik til følelser. Ligesom instruktøren skal komponisten have fornemmelse for det at være menneske. Det smukke, det grimme, det onde. Alle de facetter, som mennesket er i stand til at have i sig. Og så skal det selvfølgelig være en fremragende musiker. Fagligheden skal være på plads.
For nogle år siden var det manusforfatterne som fik et boost. Jeg kan godt ønske, at det nu bliver komponisterne. Nu har vi overstået dogmeperioden, hvor alle nøglefunktionerne blev skåret ned, og hvor musikken var blevet noget, man kan undvære. Det er synd. Man kan jo se, hvad det kan føre til, hvis alle personerne i filmenes nøglefunktioner får lejlighed til at gøre deres ypperste.
Det er også derfor, jeg omtaler filmene som vores film. Det er ikke kun min. Det er noget, vi skaber sammen.
Danish