Nordiske komponister presses på ophavsretten

50% af de nordiske film- og mediekomponister, der har deltaget i en netop afsluttet undersøgelse af nordiske komponisters kontrakt forhold fortæller, at de er blevet presset til at afgive en del af deres ophavsret.

33% af undersøgelsens nordiske film- og mediekomponister har mistet en opgave, efter at have afvist “tilbuddet” fra produktionsselskabet.

Som en del af dette års Nordic Film Music Days har de nordiske komponistorganisationer gennemført en undersøgelse omkring de nordiske film- og mediekomponister’s kontraktforhold.  
Baggrunden for undersøgelsen er de skiftende markedsnormer: Traditionelt har nordiske skabere haft godt fast i deres ophavsret, og de ophavsretsbaserede indtægter har været med til at sikre dem indtægt gennem et livslangt virke.
Vi kan se, at denne praksis er ved at blive erstattet af en model, hvor produktionsselskabet får del i de midler, som ophavsretten til komponisternes musik genererer.

Med den stigende vækst af globale digitale platforme, presses ophavsmændene – og det er ikke kun komponister, men også dramatikere og instruktører – i større og større omfang til at give afkald på deres rettigheder til gengæld for et engangsbeløb, en buy-out.

Den nordiske undersøgelse viser, i hvilket omfang dette er tilfældet for film- og mediekomponisterne og vil også fremlægge de negative effekter af den igangværende praksis.

Formand for ECSA og SKAP, Alfons Karabuda vil præsentere undersøgelsen mens Adrian Strain og Cristina Perpina Robert Navarro fra CISAC vil fortælle om en kommende europæisk oplysningskampagne.  
Se mere på videooptagelsen fra seminaret, tirsdag 16. februar 2021. 

Læs mere i Kulturmonitor

da_DKDanish