Hvem, hvad og hvor – om Koda i mediemusikken

Film- og mediekomponister bliver ofte stillet spørgsmål fra producenterne om ‘det der med Koda’. Vi har samlet en række af spørgsmålene og med god hjælp fra juridisk konsulent i Koda, Jakob Thors, kommer her nogle svar.

Q: Hvem skal betale til Koda for brug af musik?
A: Koda opkræver penge for brug af musik hos sine kunder – f.eks. DR, TV2, Netflix, TDC, biografer, supermarkeder og frisører.

Q: Hvordan ved Koda, hvad de skal opkræve for brugen af musikken?
A:  For hver produktion skal producenten udarbejde et korrekt cue sheet med angivelse af musikbrug og rettighedshavere. Cue sheetet sendes til Koda. Kunden rapporterer brugen til Koda. Koda opkræver penge for brugen og fordeler pengene forholdsmæssigt til de rettighedshavere, som fremgår af cue-sheetet.

Q: Hvornår  kan man bruge musik i en AV-produktion uden at betale til Koda?
A: det korte svar er aldrig. I dansk ret er værket (tekst og komposition) beskyttet i 70 år efter udgangen af det år, den længstlevende rettighedshaver døde. Ligeledes er indspilningen (de udøvende kunstnere og musikselskaber) beskyttet i 70 år efter udgivelsen/indspilningen fandt sted.
Bemærk, at respektretten, som er et værn mod, at værket ikke udnyttes på en måde, som er krænkende for kunstneren, er evigtvarende.
Vær også opmærksom på, at der kan være længere beskyttelsestid på andre territorier. Dvs. at en indspilning, som frit kan benyttes i Danmark, fortsat kan være beskyttet i andre lande.

Q: Er det rigtigt, at man kan bruge 7 sekunders eller 1 takts musik, uden at skulle have tilladelse og uden at betale for synkronisering?
A: Der er ingen minimumsgrænse. Når der bruges musik i en AV-produktion – uanset længden – skal producenten altid indhente tilladelse til og betale for synkroniseringen.
Husk, at det både er indspilningen (masteren) og værket (komposition og tekst), man skal have tilladelse til at bruge.
NCB kan hjælpe producenten med at klarere rettighederne til værket – ncb@ncb.dk

Q: Skal producenten have tilladelse til brug af temaet til Superman, når det blot bliver fløjtet af en karakter i en produktion?
A: Ja. Hvis man skal være sikker på, ikke at blive mødt med krav om erstatning for uberettiget brug samt forbud mod, nedtagning eller destruktion af filmen, skal producenten have tilladelse til brug af temaet.

Q: Skal der betales for brug af musik til interne film, f.eks. på intranet?
A: Ja. Dels skal producenten indhente tilladelse hos NCB, som licenserer synkroniseringen på vegne af ophavsmanden, og dels skal kunden betale til Koda for brug af musikken i virksomheden.

Q: Skal man betale for brug af musik på hjemmesider og sociale medier?
A: Ja, Koda har fastsat nogle tariffer, der afhænger af musikbrugen og medier. For yderligere oplysninger: kunde@koda.dk

Q: Kan en producent eller broadcaster kræve buy-out af komponistens musik til en AV-produktion?
A: Nej. En komponist, som er medlem af Koda, kan ikke fravige Kodas opkrævning og tariffer. Koda forvalter eksklusivt medlemmernes rettigheder. Bemærk, at det er kunden/broadcasteren (DR, Netflix, mv.), som betaler Koda – ikke producenten.

Q: Opkræver Koda også penge på vegne af de udøvende kunstnere?
A: Nej. Koda forvalter ophavsrettighederne på vegne af de skabende kunstnere (komponister, tekstforfattere, arrangører, oversættere) og musikforlag. De udøvende kunstnere (musikere og sangere) og pladeselskabernes fremførelsesrettigheder på radio og tv af musikindspilninger forvaltes af Gramex.

se mere på www.koda.dk og  www.ncb.dk