HVOR KOMMER PENGENE FRA?

Et af BFM’s indsatsområder for 2015 er at fremme en større gennemsigtighed/åbenhed omkring indrapportering af brug af musik.

Vi har derfor brugt et par måneder på at finde ud af, hvordan det forholder sig – med de der penge.

Teksten forholder sig ikke til vækstlagsniveauet. På dette område er der stadig en del arbejde at gøre.

DANSKE FILM, DER VISES I DANSKE BIOGRAFER
Koda modtager oplysninger fra Danmarks Statistik om, hvilke film der har været vist og antal solgte billetter. Nogle producenter har selv indrapporteret musikken, ofte efter anmodning fra Koda. I tilfælde af at producenten ikke har rapporteret, har Koda mulighed for at hente Cue-listen via NCBs system. Der er dog tilfælde, hvor listen ikke er gået til NCB til trods for, dette er et krav fra NCB’s side, medminder der er indgået aftale med rettighedshaveren om selvforvaltning af synkroniseringsrettighederne. Selve rapporteringen af cues kan foregå via et excel-ark, der kan hentes fra Kodas hjemmeside. Det er dog ikke alle producenter, som indberetter via dette ark, ligesom det heller ikke er alle forlæggere, der benytter sig af dette format. Dette er dog heller ikke et krav fra Koda.
Koda gør et stort stykke arbejde for at indhente cue-sheets for danske film, og det er meget sjældent at det ikke lykkes.

DANSKE VIDEOER TIL SALG I DANMARK Danske videogrammer bliver licenseret og faktureret via NCB. Man skal dog være opmærksom på, at hvis den danske video (til salg i Danmark) produceres i et land udenfor Danmark, er det produktionslandet, der har ansvaret for rapporteringen og dermed også afregningen. Dette set-up byder på en potentiel problemstilling.

DANSKE PRODUKTIONER DER DOWNLOADES TIL DANSKE SERVERE (vod) Her afregner Koda efter antal afspilninger af filmtitlen og i forhold til musikværkets varighed. Filmtitlen matches op med det relevante cue-sheet. Se mere. Også her er udbetalingen af de indtægter, som komponistens musik genererer, afhængig af at der ligger et Cue-sheet hos Koda. VOD afregnes pr klik. Disse oplysninger får Koda fra udbyderen.

DANSKE PRODUKTIONER DER VISES I DANSK TV De store stationer, DR TV og TV 2, er tvunget til at rapportere for alle de udsendelser, de viser. Koda modtager rapporteringen fjorten dage efter den måned, der rapporteres for. Rapporterne dækker alle kanaler og hele sendefladen, inklusive trailere, coming-ups, programskilte, mm. Ved brug af cue-sheets sker der også en kaskade-match mellem Kodas cue-nummer og DR’s unikke produktionsnumre. I de tilfælde hvor DR ikke kan levere et cue-sheet, benyttes det internationale cue-sheet-register CIS-AVI, hvor Koda modtager oplysninger fra søsterselskaberne.

TV 3, Kanal4, Kanal5 og 7’eren up-linkes fra England og licensieres af PRS. PRS sender fuld rapportering til Koda , som behandler og udbetaler for kanalerne. For TV3 er rapporteringen er skabt af Sound Mouse (betalt af Viasat), og rapporteringen for Kanal4, Kanal5 og 7’eren modtages fra SBS/Discovery. Når det gælder TV3+ og TV3 Puls afregnes de af PRS på baggrund af en stikprøverapportering på 50%.

FINGERPRINTS Når det gælder identifikation/fingerprints af enkelte musikstykker/cues bruger man fortrinsvis ISWC og lidt mindre ISAN. Derudover er der firmaer som Sound Mouse og Tunesat (effektivt, siger Halfdan), som tilbyder at lave cue-sheets for komponisterne og forbinde musikken med aflytningssystem, der kan genkende musikken. Osv, osv…

DANSKE FILM OG DANSKE TV-SERIER DER VISES I UDLANDET Koda modtager afregning fra søsterselskaber og står for selve udbetaling af pengene til de danske komponister. Når det nogle gange volder problemer, er det først og fremmest på grund af rettighedsselskabernes forskellige praksis. Selskaberne afregner med forskellige afregningsfrekvenser, hvor nogle afregner kvartalsvis, mens andre afregner halv- eller hel- årligt. I forhold til gensidighedsaftaler er der en forældelsesfrist på 3 år fra afregningstidspunktet. Via CISAC (det internationale netværk af rettighedsorganisationer) er der dog en gensidig aftale om at rettighedsselskaberne skal give søsterselskaberne fuld adgang til alle oplysninger. Ovenikøbet har CISAC også et ’rettighedspoliti’. Det kan rykke ud, og det gør det, hvis der er mistanke om manglende rapportering.

ICE VINDER FREM Når vi kigger ud over landets grænser, kan vi også se en række forskellige cue rapporteringssystemer og værkdatabaser. Det nordiske Nord Doc, det nordeuropæiske ICE (som vinder mere og mere frem) er værkdatabaser.
Og så har vi Nord-Avi, en fælles nordisk cue sheet database (TONO, TEOSTO, STIM, Koda) og Cis-avi, et internationalt cue sheet database anbefalet af CISAC. Derudover er ECSA inde i arbejdet omkring Global Repertoire Database.  Det er et projekt, der volder problemer, og som vi har forstået det, er fremtiden for GRD noget uklar.
Til gengæld er der gode vinde for ICE. Og når det er installeret, vil det være muligt at gå tilbage og tjekke alle rettelser.

EU SKUBBER PÅ Også på det overordnede EU-niveau bliver der skubbet på for harmonisering og standardisering. For et år siden, februar 2014, blev direktivet om kollektive forvaltningsselskaber vedtaget i EU. Direktivets formål er at skabe ens rammer og lige vilkår for alle forvaltningsselskaber i hele Europa, især hvad angår såkaldt “good governance”, dvs. reglerne om styreform og demokrati i organisationerne. Derudover rummer direktivet blandt andet også detaljerede regler om gennemsigtighed i forvaltningen hos forvaltningsselskaberne.
De nye regler sikrer for eksempel visse minimumsstandarder for de oplysninger som Koda – og altså også alle andre forvaltningsselskaber i EU – skal stille til rådighed for medlemmer og for offentligheden. Direktivet skal være implementeret i dansk ret i løbet af foråret 2016.