“Kortfattet kan man sige, at essensen af ordene var, at det er yderst vigtigt, at vi står sammen og organiserer os på tværs af landegrænser. Vigtigere end det har været tidligere. Pga diverse trusler mod de forskellige, tidligere så fasttømrede ophavsrettigheder, med dertil hørende indtægter, er det af afgørende betydning, at en indsats for at få lavet forsvarlige organisatoriske koordinationer, at vi så vidt muligt taler med én stemme.”
Læs hele Karsten Fundals beretning fra Soundtrack_Cologne 7.0
BFM’s deltagelse i den internationale organisation FFACE, (Federation of European film and media composers), resulterede for nyligt i at undertegnede havde arrangeret tre seminarer på Filmmusik festivalen Soundtrack Cologne 7.0
Festivalen fokuserer på filmmusik og filmmusik komponister. Og er en af de største af sin slags – i hvert fald i Europa.
De tre seminarer havde hver deres fokus:
- Europæisk musikpolitik.
- Tvær-Europæiske ligheder og forskelle i vilkårene for filmkomponister.
- Nordisk filmseminar med særligt fokus på Jacob Groth og hans musik, Millenium trilogien.
Det første seminar blev varetaget af Patrick Rackow, fra BASCA UK og ECSA, Bernard Grimaldi FR, vice president i FFACE og president i UCMF, (film og medie komponister i frankrig), John Groves fra composers club i Tyskland og Rainer Fabich DKV (Deutche komponistverband).
Bredt set orienterede disse om funktionerne af de internationale Europæiske politiske organisationer. Hvordan koordineres de forskellige collection societies henover landegrænser. Hvordan lobbyer disse i EU, etc.
Kortfattet kan man sige, at essensen af ordene var, at det er yderst vigtigt, at vi står sammen og organiserer os på tværs af landegrænser. Vigtigere end det har været tidligere. Pga diverse trusler mod de forskellige, tidligere så fasttømrede ophavsrettigheder, med dertil hørende indtægter, er det af afgørende betydning, at en indsats for at få lavet forsvarlige organisatoriske koordinationer, at vi så vidt muligt taler med én stemme. Og det gælder sådan set inden for alle fag med ophavsretslige krav. Der kan således ikke opfordres nok til, at man indenfor de enkelte fag som individuelt udøvende kunstner undlader at underbyde hinanden og at man lader være med at gå med til aftaler, hvor man afskriver sine rettigheder. Det underminerer ikke kun vores levebrød, men underminerer også det store omfattende og frivillige arbejde, der lægges i politisk virksomhed i Brussel. Alle opfordres således til at læse deres kontrakter igennem omhyggeligt og lade være med at acceptere hvad som helst. Er der noget som helst, man ikke forstår i en kontrakt skal man kontakte en jurist. (I Danmark fx gennem juristerne der har til huse i forbindelse med musikorganisationerne på Gråbrødretorv, red.)
ECSA er en organisation der er sat sammen af de forskellige europæiske komponist foreninger. De er primært sat i verden for at beskytte ophavsretten for os kunstnere og for at drive lobby virksomhed i Brussel. ECSA har for nyligt åbnet et kontor i Brussel med generalsekretær, Patrick Ager som fastansat på kontoret.
Dette er en yderst kortfattet sammenfatning, for hele seminaret kan ikke uddybes her.
Gå til ECSA’s hjemmeside for mere info: http://www.composeralliance.org/
2. Seminar om Europæiske forskelle og ligheder:
Interessant var det, at iagttage de store ligheder, der er for komponister på tværs af Europa. Vi havde komponister fra Spanien, Tyskland og Danmark.
Når det gælder finansieringen er der store forskelle:
I Spanien er der statsstøtte, men den udbetales oftest først efter filmene er færdige. Hvis der så ikke findes en distributør, når filmen er færdig, udbetales statsstøtten ikke.
Dette giver en semikommerciel situation.
I Tyskland er støtten oftest finansieret gennem TV, og delstatsstøtte, samt enkelte distributører. Dette giver en situation, der minder om Danmark, men finansieringen syntes dog at være endnu mere øremærket end i Danmark.
I Danmark har vi en model, der minder om Tyskland, og hvor det jo også ofte diskuteres om TV kanalerne har for meget indflydelse på den kreative del af filmene, for at sikre sig seere.
Mht komponisternes status i forhold til filmene, så det klart ud til, at Spanien var foran på denne bane. Her var komponisterne tydeligvis mere inddraget i det kreative felt af hele filmen end i de mere nordlige lande. Det er tilsyneladende ikke atypisk, at komponister komponerer direkte til ’settet’ på en film, til gavn for instruktør og skuespillere, hvilket var noget alle var enige om ville være ønskværdigt.
I Tyskland syntes punktet for, hvor musikken kommer ind at være endnu senere end i Danmark – for det meste først, når klipningen er låst.
Alle var enige om følgende: Maskemusik bør med tiden afskaffes, komponisten skal så tidligt ind i forløbet som muligt, producenter, der blander sig for meget i det kreative risikerer at ødelægge samarbejdet mellem komponist og instruktør.
Det blev også påpeget at det som komponist på en film er yderst vigtigt at forstå, at man indgår i en yderst kompleks helhed, hvor mange andre ingredienser i lange faser er meget vigtigere end musikken. Dog er der også dette uomtvistelige faktum, at uanset hvor ubemærket musikken på en film måtte være, spiller den en afgørende rolle for det samlede følelsesmæssige indtryk. Og det er vel derfor, vi gerne vil højne bevidstheden om filmmusik. Ikke for at gøre den til mere, end den allerede er, men mere at den på grund af sin usubstantielle karakter, har en tendens til at sidde i et lille hjørne af den samlede bevidsthed om filmen, indtil det afgørende øjeblik hvor det hele stort set er stykket sammen. Og det er vel dér, at vi føler at dette øjeblik kunne bredes mere ud. Feks. Fortalte Jacob Groth, hvordan han ved at arbejde sammen med Arden Oplev på flere film, lykkes med at komme uden om maske musik og på den måde komme ind med den autentiske musik til filmen på et tidligere stadie. Alt sammen fordi tillid mellem ham og Oplev havde vokset sig stærk.
3. Jacob Groth fortalte om sit Mammut store arbejde med Millenium trilogien. Det blev en lang og frugtbar samtale om temaers betydningsbærende funktion gennem et meget langt forløb. Undervejs skifter selve historien vinkel: fra at være et personligt opgør til at blive statslige instansers opgør i med udemokratiske kræfter og skjulte dagsordner i samfundet. Her hjælper de tydelige stemninger i temaerne til at skabe et følelsesmæssigt erindringsspor, om den oprindelige tematik, hos fx hovedpersonen Lisbeth Salander. I dele af filmen taber hun næsten sin kontur i et større mønster, men hele tiden spiller hun en subtil baggrundsrolle, for så til sidst at komme op til overfladen i det sidste opgør. Betydningen af de to hovedpersoner, der stort set aldrig mødes, men hvis skæbner er tæt vævet sammen, ligger også indbygget i musikken. Jacob viste nogle fine eksempler fra filmen – fx hvordan lange montageagtige passager i filmen bindes sammen ved hjælp af musikken.
Det var en stor ære for mig at få lov at interviewe Jan Kaczmarek, der er Polsk komponist ’gone Hollywood’. Han har komponeret musik til flere Tim Burton film, samt til ’Finding Never Land’ med Johnny Depp i hovedrollen og ’Unfaithful’ med Richard Gere i front. Han har vundet en Oscar for musikken til ’Finding Never land’.
Han havde mange interessante synspunkter, hvoraf det de vigtigste kommer fint frem i interviewet, der kan ses på BFM’s hjemme side, i udemærket iPhone kvalitet.
Fredag formiddag var Jacob og jeg inviteret til et møde for folk, der underviser i filmmusik. Det var et forsøg på at skabe mere bevidsthed, og igen en tværeuropæisk international kommunikation omkring undervisning i filmmusik/komposition.
De fleste lande har eller er ved at oprette skoler, eller afdelinger på filmskoler for dette fag. Men faget er generelt ikke særligt udviklet i undervisningsøjemed.
Men der er en stor interesse for det, og hvis vi indgår i et internationalt netværk omkring det, som det ser ud til nu, kan det udvikle sig yderst positivt, og få stor betydning for den fremtidige udvikling af filmmusikken.
Her var Kaczmarek igen interessant med sit private initiativ til et uddannelses og projektorienteret filmcenter, som han er i gang med at bygge op i Polen efter model fra Sundance i USA.
(se interviewet). Dette er noget, jeg syntes, vi skal være opmærksomme på at komme videre med.
Generelt kan man sige om festivalen, at alle var enige om, at det er hyggeligt og inspirerende at møde andre komponister, men at det ville skabe meget mere synergi og sprængkraft, hvis det kunne lade sig gøre at mixe instruktører, klippere, lydfolk og producere ind i en sådan festival. Det ville også give langt mere perspektiv på musikken, hvis andre faggrupper var involverede.
I Köln planlægger man de næste år at have nationale dage, altså dage, hvor der er nationale seminarer, som feks danske, spanske osv.
Vi er inviteret igen næste år.
Karsten Fundal
Danish