Peter Peter nomineret til Harpa

Den danske jury nominerer musikken til “Over kanten” af PETER PETER.

I sin begrundelse siger juryen:  ‘Det er et score, der fornemt udfylder sin funktion i denne genrefilm, og genrens klicheer får i Peter Peters hænder et personligt udtryk. Vi påskønner spændvidden i det musikalske univers.

Musikken integrerer sig i filmen med fin sans for timing, og formår at arbejde med filmens tempo i smuk samklang med dialog og lydarbejde.

Peter Peters musik til “Over kanten” formår at hæve sig op over selve filmen.’

Den danske jury består af musik- og filmjournalist Tore Leifer, klipperen Anne Østerud, lyddesigner Peter Schultz, filmkomponist Søren Hyldgaard.

Søndag den 21. april vil Harpa Nordic Film Composers Award blive uddelt for femte gang. Det sker i forbindelse med Trondheims Kosmorama Film Festival.

Peter Peter var også nomineret til Nordisk Filmmusik Pris i 2011. Det var sammen med Peter Kyed for musikken til Nicolas Winding Refns ‘Valhalla Rising’