Nyt fra det nordiske

Starten på et godt og stærkt netværk

Onsdag og torsdag (10. og 11. marts) var BFM formand Halfdan E og bestyrelsesmedlem Karsten Fundal i Stockholm til møde med de andre nordiske sammenslutninger af komponister. Et stort emne var evalueringen af februar måneds uddeling af den nordiske filmmusikpris. Halfdan E skriver:

Allerede nu er Den Nordiske Filmmusikpris blevet en succes. På meget kort tid, kun to år, har den givet os nordiske filmkomponister en fælles platform og en grund til at mødes jævnligt og samarbejde.

Da vi startede samarbejdet var noget af det, som kom bag på os, den store forskel der er hos de enkelte nordiske lande, når det gælder author- og forvaltningsselskaber. F.eks. forvaltes de svenske rettigheder af STIM, som ejes ligeligt af plade- og authorselskaber, hvor danske KODA er 100% ejet af authorerne. Finlands authorselskab ‘Elvis’ modtager, til forskel fra Danmark, IKKE nationale midler, hvorfor deres økonomi står svagere end vores – og så videre…

Alt det ved vi nu. Og alene den indsigt, kommer til at forbedre dialogen væsentligt.

En meget stor forskel på Danmark og de øvrige nordiske lande, er også, at de ikke har et BFM. Om det skyldes, at de har færre mediekomponister end Danmark, eller om det er fordi, man anser det for unødvendigt at have en brancheklub som vores, er ikke helt klart.

De mange forskelle til trods, er vi alle enige om, at vores område er meget specialiseret. Og vi kan konstatere, at vi – på tværs af landegrænserne – ofte står i nøjagtigt de samme situationer.
En af de fælles udfordringer, som vi står overfor, er konsekvensen af, at finansieringen af film ofte spredes ud over, ikke kun hele Norden, men hele Europa. Den medfølgende klausul om at placere dele af postproduktionen i et af de andre lande gør, at vi som komponister ofte ‘flyttes rundt’ mellem landene.

Det er et fælles vilkår for de nordiske filmkomponister. Og endnu en grund til at stå sammen og se tingene i et større perspektiv end vores egne, lokale udfordringer.

Derefter skal der informeres om de arbejdsvilkår, som vi som filmkomponister står midt i. Et andet fælles vilkår for de nordiske filmkomponister er nemlig, at vores bidrag til den store nordiske filmproduktion ofte er ’temmelig hemmelig’.

Over de kommende år skal Den Nordiske Filmmusikpris gerne være med til at sætte dette øgede fokus på vores arbejde, skabe udenlandsk interesse for vores kunst og frem for alt være med til at styrke identiteten af vores samlede udtryk. Hvor god og stærk amerikansk film end er, handler den sædvanligvis om USA. Som et alternativ og en modvægt står den nordiske film. Og hér vil vi gerne være med til at højne niveauet…

Det kan vi bruge NFCN – Nordic Film Composers’ Network til. Det er det første spadestik til noget, som kommer til at vokse i takt med, at vi lærer hinanden at kende.

Jeg glæder mig hver gang lidt mere til at møde mine kolleger fra de øvrige nordiske lande: de taler underlige sprog (!) men de er skønne mennesker, og jeg har en klar fornemmelse af, at vi kommer til at kunne hjælpe hinanden væsentligt i fremtiden.