Nordic Film Music Days 2019 – mød musikken

Mandag 11 og tirsdag 12 februar vil de nordiske ambassader i Berlin for fjerde år i træk være fyldt med musik. I løbet af to dage mødes mere end 50 Nordiske film og medie komponister. I en lang række åbne seminarer og workshops udveksler de viden og erfaringer og fortæller omverdenen om deres musik. Den danske Brancheklubben for Film og Mediekomponister er stærkt præsenteret i det fælles nordiske tiltag, der er lagt i Berlin i forbindelse med Berlinalen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Gennem uddelingen af HARPA Nordic Film Composers Award er Nordic film Music Days også en lejlighed til at fejre musikken og alle de mennesker, som skaber den. Fra Danmark er Jonas Struck nomineret for sit score til Max Kestners QEDA (find nomineringsteksten her). Om det bliver Struck, der får lov til at rejse hjem med et eksemplar af den unikke HARPA statue, skabt af den verdensberømte islandske kunstner Ragnar Kjartansson og udført af Orr, får vi at vide i forbindelse med en prisfest, tirsdag den 12. februar.

Udover Struck stiller Danmark med kræfter fra bestyrelsen af Brancheklubben for Film og Mediekomponister. Jesper Siberg er teknisk ansvarlig for arrangementerne begge dage, Jesper Hansen indleder tirsdagens seminarer med at sætte filmmusikken ind i et europæisk rettigheds- og økonomisk perspektiv; Nicklas Schmidt er moderator for en panelsamtale under overskriften,

Working and not getting stuck, mens Jørgen Lauritsen sammen med norske Kate Havnevik fører publikum sikkert gennem dagens seminarer og efterfølgende prisoverrækkelse. Klubbens sekretær, Lone Nyhuus er overordnet koordinator og leder af de Nordiske filmkomponisters to dages fremstød, mens Tine Louise Kortermand fra Nordic Performance Art har skabt nominationsvideoerne.

I alt er 15 danskere en del af Nordic Film Music Days 2019.

Arrangementet gennemføres som et samarbejde mellem de Nordiske rettigheds og komponistorganisationer og er fra dansk side støttet via Kodas kulturelle midler. Derudover støtter Nordisk Film og TV fond og Nordische Botschaften.

Se hele programmet her