Dobbelt sejr til Danmark i HARPA prisen

Sune Martin vinder HARPA-prisen for bedste filmmusik for musikken til Martin Zandvliets “Under sandet-, der er produceret af Nordisk Film. Sune Martin er en erfaren komponist, der har lavet musik til en lang række spillefilm, kortfilm, dokumentarfilm og tv-serier, herunder “Applause-, “Dirch-, “Limbo- og “Arvingerne-. Ved den årlige prisuddeling af HARPA-prisen fik den legendariske og nu 92-årige Bent Fabricius-Bjerre Life Achievement Award.

Brancheklubben for Film og Mediekomponister vidste godt, at Danmark ville komme hjem med én af de fornemme HARPA priser efter mandagens uddeling af HARPA Nordic film Composers Award, mandag 22. maj 2017. Blandt et stærkt felt af Nordiske filmkomponister havde Nordic Film Composers Network tidligere på året nemlig udvalgt Bent Fabricius-Bjerre til årets modtager af HARPA Nordic Film Composers Award 2017, life-time achievement.

Men Sune Martins musik til ‘Under Sandet’ faldt i den grad i juryens smag, at han – som første dansker i prisens 7-årige levetid – kunne tage hjem med den anden af de to skulpturer som den verdensberømte islandske kunstner Ragnar Kjartansson har skabt direkte til HARPA prisen. En enig international jury, bestående af komponisterne Christine Aufderhaar, Laurent Eyquem og Bernard Grimaldi begrundede valget med følgende ord: ‘Den helt originale tilgang til musikken, den følelsesmæssige styrke og de valg, der er truffet, når det gælder timing gør netop dette filmscore til noget udover det sædvanlige.’

Se mere om Sune Martin og hans arbejde med musikken til ‘Under sandet’ her: https://youtu.be/x9fdBEqB0eI
Se mere om Bent Fabricius-Bjerre her: https://youtu.be/bAAQcYLt4vE