Reportage fra Grand Scores

grand scores 1Under Berlinale filmfestival 2014, kunne ECSA (European Composers & Songwriters Alliance) stolt præsentere en ny og stort opsat Europæisk filmmusikpris “Grand Scores” som første gang skulle løbe af stablen i februar 2015. Samarbejdspartneren skulle være champagne-mastodonten Möet & Chandon, så der var lagt op til en stor event med masser af glamour, galla, champagne, og naturligvis musik.
Efterhånden som årets begivenhed nærmede sig, så blev den stort opsatte event, ændret til en lille ekslusiv happening for særligt inviterede. Tager man eksponerings-hatten på, så var det pokkers ærgeligt, da ECSA har arbejdet benhårdt med at få dette arrangeret, og det havde været et fantastisk udstillingsvindue for Europæiske filmkomponister. Årsagen var at M&C ikke havde fået de lovede midler fra deres samarbejdspartner BMW, og derfor ikke kunne poste så mange penge i projektet som håbet.

Men det skulle nu vise sig at blive en fantastisk aften; en aften, som lover godt for fremtiden.

Som siddende dansk FFACE komite-medlem, havde jeg haft æren af at være med til at stemme på de udvalgte scores i kategorien “Electro-acoustic”. De tre film som fik flest point, gik videre til hovedjuryen, bestående af så prominente komponister som bl.a. John Powell og Mychael Danna. Det samme gjaldt filmene i den anden kategori “Symphonic/orchestral”. Disse to priser skulle, sammen med en pris for “Exceptional creative partnership” og en særlig hæderspris “Outstanding contribution to film music”, danne grunlaget for aftenen, som foregik i Berlin d. 4 februar.

grand scores 3

Hvis man ikke kendte forhistorien, så var det ikke til at se, at Grand Scores ikke var helt så “Grand” som først håbet. For storslået det var det!!
Der var måske ikke så mange mennesker (cirka 70), men alt var tjekket ned til mindste detalje, og man kunne ikke engang få et glas vand, uden også at få champagne (true story!).
Aftenens selskab var en skøn blanding af komponister, filmkomponister, mediekomponister, og så de mest kendte af disses hustruer. Det er måske nok sat lidt på spidsen, men så alligevel ikke. Tilstede var naturligvis også arrangørene fra både ECSA og Möet.
Aftenens første pris var i den elektro-akoustiske kategori, og her vandt Mr. Oizo for hans sprudlende og skæve score til filmen Wrong Cops. Prisen for bedste symfoniske score gik til Ingo Frenzel for hans smukke musik til filmen The Physician. Imellem priserne blev der serveret fantastisk mad, og flere af de mere kendte komponister i salen, blev interviewet på scenen.

Et personligt highlight for mig, var at møde Klaus Doldinger, som har skrevet musik til bl.a. Das Boot og Neverending Story. Fantastisk komponist, og en utrolig ydmyg og venlig mand.

“Exceptional partnership” prisen gik til komponist Alberto Inglesias og instruktør Pedro Almodovar for deres mangeårige samarbejde.

grand scores 2

Aftenens store udenlandske gæst, var den Oscarvindene komponist Mychael Danna, som med sin takketale for “Outstanding Contribution” vidste sine europæiske kolleager hvordan sådan en skal skrives. Med den sidste pris uddelt, blev aftenen betydeligt mere uformel, og jeg synes det siger meget om den gode stemning, at adskillige komponister skiftedes til at underholde som hyggepianist for resten af selskabet.

Jeg kan, på alles vegne, sige at “Grand Scores” var en stor succes. Det var ikke som man havde forventet, men tilgengæld gjorde de mindre rammer, at alle fik talt med alle, og at alle gik derfra med et udvidet netværk, og store forhåbninger om at Grand Scores får lov at fortsætte i mange år fremover.

 

For hvis man følger den linje der er blevet lagt, så kan det blive en helt fantastisk pris!

På vegne af BFM, Jesper Hansen

da_DKDanish