Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

BFM 2021 årsmøde

december 2, 2021 @ 7:00 pm - 9:30 pm

DAGSORDEN for årsmøde i Brancheklubben for Film og Mediekomponister
torsdag 2. december 2021 kl 19.00 – 21.30
Koda – 5 sal – PARTITURET – samt på zoom

  1. VALG af dirigent
  2. GODKENDELSE af dagsorden
  3. GODKENDELSE Udvalgets mundtlige beretning for 2021 og fremlæggelse af planer for arbejdet i 2022.
  4. PRÆSENTATION OG DISKUSSION af Kodas og BFM’s rådgivningsmodel for film- og mediekomponister.
    Her medvirker Kaspar Lindhardt, Juridisk seniorkonsulent, Koda
  5. DISKUSSION visioner for BFM
    herunder fremlæggelse af VISION, MISSION, INTERESSENT ANALYSE
    Skal der evt lægges et kontingent for at være medlem?
  6. GODKENDELSE Ændringer af vedtægter
    Forslag til ændring af vedtægter
    211107 Vedtægter for Brancheklubben for Film
  7. GODKENDELSE Regnskab for 2020 og 2021. Budget for 2022.
    Præsenteres på årsmødet
  8. Indkomne forslag
    Ingen indkomne forslag 
  9. VALG af politisk udvalg.
    Det siddende politiske udvalg består af Halfdan E, Nicklas Schmidt, Jesper Hansen, Jesper Siberg, og Kristian Eidnes.
    Kristian Eidnes og Nicklas Schmidt ønsker at træde ud af bestyrelsen, mens Jesper Hansen er på valg (og er villig til genvalg).
    Ønsker man at stille op til det politiske udvalg skal det meddeles til sekretæren senest torsdag d. 18. november 2021 kl. 12.Inden fristens udløb, torsdag 18. november kl. 12 havde 
    Anna Rosenkilde, Jesper Ankerfeldt og Niklas Schak, 
    meldt deres kandidatur til det politiske udvalg. 
    Her nedenfor præsenterer de sig helt kort.
    Det samme gør Jesper Hansen, der er på genvalg. 
     Du kan stemme på selve årsmødet, men du kan også give din stemme online. Det skal ske inden kl. 12.00 torsdag 2. december     

 

  1. Niklas Schak

    Niklas Schak
    Jeg vil som bestyrelsesmedlem sætte fokus på følgende emner.:
    – Uddannelse og opkvalificering af filmkomponister.
    – Royalties betaling fra streaming.
    – Internationalt samarbejde mellem filmkomponister med henblik på at stå sammen om at skabe bedre vilkår.
    – Filmkomponist entreprenørskab.
    – Medlemsarrangementer med relevante nørde emner.

    Jesper Hansen

    Jesper Hansen
    Ved siden af mit virke som filmkomponist har jeg gennem mange år været meget engageret i den musikpolitiske verden. Både gennem bestyrelsesarbejde i foreningerne, i Koda, hos filmkomponisterne og på nordisk/europæisk plan. Jeg kender sagsgangene, mit netværk er stort og det vil jeg fortsat bringe i spil i BFMs politiske udvalg.

     

    Jesper Ankerfeldt

    Jesper Ankerfeldt
    Jeg vil arbejde for at vi har mere dialog med hinanden om:
    – hvordan vi bedre kan “uddanne” vores samarbejdspartnere- producere, producenter og streaming services – i hvad vores arbejde består i, så vores rolle ikke bliver underprioritere i budgetter.
    – arbejdsomfanget og processerne vi går igennem når der arbejdes på et projekt. Det vil hjælpe os med at lave bedre kontrakter og forhold, da vi har mere at argumentere ud fra.

    Anna Rosenkilde

    Anna Rosenkilde
    Jeg er uddannet filmkomponist fra Syddansk Musikkonservatorium i 2018 og laver filmmusik, audiovisuel lydkunst, alternativ popmusik og kormusik.
    I BFMs politiske udvalg vil jeg gerne være med til at styrke vores netværk, vidensdeling og kollegiale fællesskab, samt arbejde for bedre vilkår for filmkomponister. Jeg vil også arbejde for mere diversitet, herunder flere kvinder i branchen. Det er et stort uudnyttet potentiale.

Når det gælder valget til det fagpolitiske udvalg, står der følgende i forslaget til nye vedtægter: 
Den daglige ledelse af BFM varetages af et fagpolitisk udvalg på fem medlemmer. Udvalgets medlemmer indstilles for to år ad gangen og godkendes på BFMs årsmøde. Der arbejdes efter rullende udskiftning, og på længere sigt stiles efter ligelig fordeling af kønnene (3/ 2). Som det er nu, vil kvinder have fortrinsret for ledige poster i bestyrelsen. Dog bør det prioriteres, at der holdes fast i vigtige placeringer og viden.
Under ansvar over for Koda og med årsmødet som rådgivende høringspart har det fagpolitiske udvalg fuldmagt til at udføre alle løbende forretninger, herunder forestå forhandlinger overfor andre organisationer, foreninger, myndigheder m.v. jf. formålsbestemmelsen i pkt. 2.
Det fagpolitiske udvalg fungerer som Koda og Koda-organisationernes eksperter på film- og medieområdet.
Det fagpolitiske udvalg beslutter selv sin forretningsorden.

10. Eventuelt

tilmelding til årsmødet og til fællesspisningen

Detaljer

Dato:
december 2, 2021
Tidspunkt:
7:00 pm - 9:30 pm
Begivenhed Kategori:

Sted

koda
Lautrupsgade 9
København, 2100 Danmark
da_DKDanish