Per Wennick – det er jo ikke musical!

I forberedelsen af et tv-program er journalist, instruktør og tilrettelægger Per Wennick storforbruger af musik. I selve programmet er han mere økonomisk med brugen af musik.   

Foto: simon Jeppesen
Foto: simon Jeppesen

Drømmen ville være, at instruktør, fotograf, klipper og komponist mødtes allerede på skitse planet for at diskutere, hvordan man bedst kreativt kunne gennemføre produktionen. Men sådan er virkeligheden ikke.

Til de fleste dokumentarprogrammer er der kun få kroner til musik. Og når man arbejder med reportage og dokumentarisme, er det ikke sikkert, at du kommer hjem med lige de optagelser, du forventede. Så det kan være, at den type optagelser du kommer hjem med, egner sig bedre til en helt tredje komponist.

Jeg arbejder med musik altid. Hele tiden. Til musik, jeg selv sætter på eller til musik i radioen. Jeg lytter til alt. Klassisk, folk, rock, jazz. Også til Giro 413. Hvis der er noget, der fanger mig, skriver jeg det ned med det samme. Nogle gange aner jeg ikke, hvad det er, jeg har med at gøre. Så skriver jeg spilletidspunktet og kanalen ned. Det bliver til mange små lapper papir, som jeg benytter mig af, når jeg skal spore mig ind på musikken til tv-programmet.

Da vi har så få penge til musikken, bruger jeg ofte musik, der ligger færdigt i forvejen. Men nogle få gange er der mulighed for at gå ind og bede en komponist komme med et bud. Det sker så samtidig med, at jeg sætter mig i klipperummet.

Udover det musik, jeg får i første omgang – et vist antal minutter indenfor den genre, som vi synes passer til programmet – beder jeg ofte komponisten om at lave musik direkte til enkelte sekvenser. Det kan være,  at der er en sekvens, der har brug for at blive understøttet af musik. Det kan også være, der er brug for en pause i fortællingen. Et forløb, hvor det kun er musikken og billedet, der kører. Ofte har programmerne en meget stor informationstæthed. Der er simpelthen brug for en pause, hvor seerne får mulighed for at bearbejde de mange indtryk.

Under alle omstændigheder synes jeg, det virker, når musikken hjælper scenen med at komme derhen, hvor det egentligt var intentionen, at den skulle hen.

I brugen af musikken arbejder jeg meget kontrapunktisk. Jeg forsøger at undgå at bruge musik de steder, hvor det er for oplagt. Når et menneske for eksempel bryder sammen eller græder, så er det ikke nødvendigt at bruge musik for at understrege følelserne. Der skal heller ikke være alt for meget musik i tv-programmet. Det er jo ikke musical, jeg laver!

Per Wennick er journalist, filminstruktør, tekstforfatter og tilrettelægger. Nu ansat i DR-Dokumentar.
Har gennem årene skrevet manuskript til, instrueret og tilrettelagt en lang række TV- og filmproduktioner – primært med en psykologisk indfaldsvinkel til enkeltpersoner, grupper og problemstillinger.
Har modtaget flere danske og udenlandske priser bl.a. TV-Oscar 1999 ’Ingen slinger i valsen’ og TV-Oscar 2003 ’Æblehovedet og kommandanten’. Arbejder for tiden på en tv-dokumentar om livet som balletdanser i Den Kongelige Ballet.