I en tidligere artikel, Når du så har lavet musikken…? nævnte vi helt kort følgende problematik, når det gælder produktionsmusik – eller librarymusik:
Salget gennem library giver kunden mulighed for både at købe retten til fremførelsen, til synkroniseringen og kopieringen på en og samme gang. Som medlem af KODA har du ikke mulighed for at forvalte hverken eksemplarfremstillingsrettigheder (kopi) eller rettigheder til offentlig fremførelse. Som medlem af KODA har du heller ikke ret til at overdrage disse forvaltningsrettigheder til tredje mand.
Hvad gør man så, hvis man som dansk filmkomponist ønsker at supplere sin indtægt med salg gennem library? BFM har været rundt i library-landskabet.
Det nyeste og yngste skud på stammen hedder musictouse.com – eller M2U. Sammen med filmmusikkens ’grand old man’, Bent Fabricius-Bjerre er det to ret garvede komponister – og BFM medlemmer – Jan Rørdam og Frans Bak, der står bag M2U.
Omkring 100 danske komponister har lagt en del af deres værker hos M2U; foreløbigt udelukkende danske. Jan Rørdam forklarer:
’For os er det vigtigt at være sikre på, at den musik, vi tilbyder, faktisk står med den rigtige ophavsmand. Hvis det for eksempel var en brasiliansk komponist, som vi slet ikke kender, har vi ingen chance for at vide, om det passer. Det har vi her i Danmark, hvor vi trods alt kender dem alle sammen. Eller næsten da…’
Indtil nu er det alle genrer musik, der har fundet vej ind i M2U store katalog. Udover kvalitet er en helt grundlæggende forudsætning, at musikken ikke er alt for kompliceret.
’Der er ting, der er for sammensatte. Så sammensat, at ingen klipper eller instruktør vil kunne bruge det,’ forklarer Rørdam.
Typisk oploader komponisten selv sit værk i mp3-format. Jan Rørdam har ansvaret for at ’tagge’ numrene, altså rubricere og katalogisere værket– og derefter lægge det i den rigtige kasse, hvor kunden så efterfølgende ved hjælp af søgemaskinen kan finde det.
M2U opererer med helt faste priser, og tilbyder komponisten halvdelen af indtægterne for salget (og retten til at synkronisere musikken til billederne). Når det gælder fremførelsesafgiften tager M2U 15% af den KODA afgift, der tilflyder komponisten.
På det danske marked og for de danske komponister er den helt store udfordring dog kopivederlaget. Den danske komponist, som også er medlem af KODA, har for alle sine værker skrevet under på, at retten til at inddrage kopivederlaget ligger eksklusivt hos NCB.
Kunderne synes på deres side, det er besværligt, at de skal betale for retten til at bruge musikken et sted, og når de så bruger musikken, skal de finde hen til en anden kasse og have pungen op igen. Oven i købet kan det risikere at blive et meget dyrt besvær. For tv-selskaberne aner ofte ikke noget om, hvor mange eksemplarer de kan DVD-sælge af deres tv-serie. Derfor kan de heller ikke budgettere med udgiften.
På den baggrund oplever M2U, at det bliver sværere og sværere at sælge musik til danske TV serier. Rørdam kan konstatere, at både opgaver og indtjening ryger ud af landet – til de udenlandske komponister, som ikke er bundet af deres musketer-ed med KODA og NCB (eller lignende organisation), eller til udenlandske library-selskaber. Hvis blot dette selskab hører hjemme i et land, hvor der ikke er aftale med KODA og NCN, kan selskabet tilbyde kunderne musik uden at skulle svare kopivederlag. Og de kan gøre det med komponister af en hvilken som helst nationalitet – også dansk.
En anden aktør på markedet hedder Upright Music og startede for godt 10 år siden og servicerer det nordiske, baltiske og polske marked.
Jeppe Kaltoft er CEO og Executive Music Supervisor for virksomheden. Han vurderer, at der er et sted mellem 400 til 500 seriøse musikkataloger. Gennem Upright er ca. en fjerdedel af disse musikkatalogerne til stede på hele det nordiske marked. En lille del af komponisterne i disse musikkataloger er danske. Når det gælder værkerne fra de internationale kataloger har Upright egen forvaltningsret både vedr. synkroniseringen og mekaniseringen.
’Vores kontrakter er standardiserede. Vi varetager alle rettigheder – også de ideelle, og som komponist skal du være helt afklaret med, at din musik kan blive brugt i alle sammenhænge, siger Jeppe Kaltoft og tilføjer:
’Hvis du har en stor følsomhed omkring anvendelsen af din musik, skal du ikke gå ind på dette marked.’
Upright har også et eget musikkatalog, StereoRoyal. Der ligger værkerne – ligesom på M2U – under lokal, dvs. dansk, lov.
’Det stiller vores lokale label i en anderledes og sværere position,’ siger Jeppe Kaltoft, før han udtrykker et ønske om, at det burde være muligt, at skelne indenfor en komponists samlede oevre.
’Sådan at der gælder andre regler for de værker, som komponisten lægger i et musikkatalog. Her mener vi, at også de mekaniske rettigheder bør kunne varetages af musikkataloget.’
Et helt tredje selskab er Apollo. I 1979 sad en lille flok danske komponister, blandt andet Jan Glæsel, Ib Glindemann og Wolfgang Käfer, og kiggede på det voksende marked for produktionsmusik. For at hjælpe sig selv, og hinanden med at øge forretningen og indtjeningen dannede de Apollo Music. Siden er virksomheden dog overgået til andre hænder, og da BFM mødes med Apollo, er det Sune Vang Nielsen, der tager bladet fra munden:
’Der er så meget rod i dette her område. Og der er så mange muligheder for at rydde op i det – og dermed også få indflydelse på, hvordan det skal se ud i årene, der kommer. Det er en af Apollos kernesager: at få dette område til at fungere optimalt efter lovens anvisninger. Men også at være med til at forme reglerne i samarbejde med de aktuelle aktører i branchen.’
Når det gælder produktionsmusik er Apollos ønske at samle alle rettighederne. Den første hurdle var rettighederne til synkronisering.
’I udgangspunktet var det ikke lovligt for komponister i de nordiske lande at afgive retten til synkronisering. Men vi havde gjort det i 30 år; i alle disse år kan jeg se, at det med KODA’s viden er foregået her i Danmark. Hvordan kan det så være, at det ikke var tilladt?’
Efter 10 år med nogle gange heftige samtaler med blandt andet KODA blev det i 2010 endelig besluttet, at det skulle være muligt for den enkelte komponist at søge selvforvaltning på netop denne del af rettighederne. Næste udfordring er kopivederlaget.
’Vi mener ikke, det kan være rigtigt, at man som dansk komponist ikke kan være en del af dette forretningsområde,’ siger Sune Vang Nielsen og hentyder blandt andet til de ca. 200 komponister, heraf mange danske, som er repræsenteret gennem det nye label, Apollo Live.
’Apollo live leverer til et bredt udsnit af kunder. Alt fra bittesmå enkeltmandsvirksomheder til de største produktionshuse og tv stationer i norden. Efter bare tre år på markedet er vi oppe på 300 albums og har stået for mere end 2000 placeringer.’
At det sagtens kan lade sig gøre, indenfor lovens rammer, at undslippe kopivederlagets tvangsbinding til NCB viser Sune Vang Nielsen.
Han slår op på en tilfældig side i det fællesnordiske værkdokumentation nord-doc. Her står der følgende: ”int use lib”
Det fortæller NCB, at de ikke skal afregne for hverken kopi og synkronisering, men at dette ansvar ligger hos Apollo. Når det kan lade sig gøre, samtidig med, at den pågældende komponist er medlem af KODA og NCB, er det fordi komponisten har lagt værket i et katalog hos et udenlandsk forlag. Når Apollo så hiver værket ind derfra og tilbyder værket til det danske marked, kan det være udenom NCB’s forvaltning af kopivederlaget.
’Det er med til at gøre situationen endnu mere absurd,’ siger Sune Vang Nielsen, og summerer op:
’En dansk(KODA) komponist må ikke levere til produktionsmusikkataloger, men har gjort det via udenlandske agenter i over 30 år. Det accepteres fuldt af KODA/NCB. Et dansk forlag må gerne repræsentere udenlandske forlags kataloger indeholdende danske komponisters værker, men må ikke arbejde sammen med danske komponister. Med andre ord accepteres det, at danske komponisters værker sælges af danske forlag som produktionsmusik, hvis der er en udenlandsk mellemmand. Men ikke hvis de arbejder sammen direkte.
På denne måde bliver eksempelvis Apollo tvunget til at arbejde sammen med udenlandske komponister, hvis vi ønsker at overholde KODA vedtægter 100%. Vi må konkludere, at det er temmelig konkurrenceforvridende for de danske komponister.’
HUSK MEDLEMSAFTENEN 20. FEBRUAR kl. 19.30
Her kan du høre mere om library og hvilke muligheder det giver dig for at supplere din indtægt – og måske tjene penge på dit eget bagkatalog?
Danish