Et kig på skattekortet

”Dramaturgi? Det er et skattekort. Og med det ved din side sikrer du dig, at du får guldet med, når du fortæller historien.”
Så kort kan manuskriptforfatter Elsebeth Nielsen forklare sit fag. Hun kan også gøre det meget længere. Som i den bog baseret på noter fra Mogens Rukows undervisning i manuskriptskrivning, hun netop er ved at skrive.
IMG_0136[1]Og så er der den korte 1-times version som hun fyrede af i torsdags til BFM netværksmødet.
Det har vi kaldt ’Dramaturgi for dummies’. Et par håndfulde medlemmer af Koda-organisationerne havde taget imod invitationen til at få et kig ned i manuskriptforfatterens værktøjskasse.
Eller for at blive i billedet fra før: Få et kig på skattekortet.
Det var som skuespiller i børneteatermiljøet, at Elsebeth Nielsen fik interesse for dramaturgi og for at skrive.
”Som skuespiller oplevede jeg, at der bare var nogle gange, hvor en tekst fungerede. Andre gange fungerede det slet ikke. Og jeg blev interesseret i, hvad det var, der gjorde forskellen.

KARAKTERER
For det første skal en historie have en hovedkarakter. En hovedkarakter er handlende og aktiv. En hovedkarakter har altid en vilje – for eksempel en drøm, ambition eller et håb. Det er også en person, man kan holde med.
Hovedkarakterens vilje udmønter sig i et projekt: den helt fysiske og jordnære måde, som viljen kommer til udtryk på. Det er dette projekt, der bærer historien fra start til slut. Projektet går for hovedkarakteren ud på at sikre, at han/hun ikke lider et fatalt tab, og mister en af de fem grundlæggende livsnødvendigheder, ’the fatal-five’: kærligheden, familien, karrieren, pengene eller livet.
”I denne kamp eller stræben skal man som publikum gerne kunne forbinde sig følelsesmæssigt med hovedkarakteren. Man skal håbe på, at hans projekt lykkes,” siger Elsebeth Nielsen, og fortsætter: ”En hovedkarakter har altid en brist. Det er med til at gøre en karakter troværdig eller dyb. Hovedkarakteren er som regel ikke klar over sin brist. Men det er netop kun ved at overvinde sin brist, at han kan lykkes med sit projekt. Og derigennem udvikle sig.”
Omkring hovedkarakteren er der sat en række andre figurer i verden. Udover hovedmodstanderen, er der hjælperen, hovedmodstanderens hjælpere og hovedkarakterens fortrolige. Alle har de deres egen vigtige rolle i forhold til projektet.

FORLØB
De fleste historier er bygget op omkring ’Berettermodellen’ – eller ’Hollywoodmodellen’. Med tre akter og med følgende centrale punkter:
FØRSTE VENDEPUNKT: Øjeblikket, hvor verden som vi kender den, bliver rystet eller truet – og hvor hovedkarakteren bliver nødt til at gøre noget.
Et ’POINT OF NO RETURN’, i midten, som er det øjeblik, hvor hovedkarakteren gør noget, der ikke kan gøres om igen. Hvor han forpligtiger sig.
Derefter er der en lille hvilepause, en sekvens hvor hovedkarakteren får lov at slappe lidt af. Freden – får dog ikke lov at vare længe.
ANDET VENDEPUNKT. Som er det mest smertefulde i fortællingen. Her må hovedkarakteren igen gribe til handling.

SCENER
Selvom hovedkarakteren og hans projekt er bærende for filmens fortælling, kan der være scener, hvor en af bifigurerne er scenens hovedkarakter. Men scenen har oftest også relation til hovedkarakterens vilje og projekt. Man taler dels om Plus-scener og Minus-scener: Minusscener ender dårligt for scenens hovedkarakter, plusscener ender godt. Dels findes der tre forskellige slags scener: forberedende scene, aktion scene og resumerende scene. Derudover kan der være bitte små transportscener. De er ofte ikke så dramatiske.
Når du analyserer scene, skal du se på scenen: Hvem ’har’ scenen? Dvs. hvem er hovedperson i scenen? For ligesom filmen har en hovedkarakter, har en given scene også en hovedkarakter.
Derudover er det altid en god idé at se, hvad den enkelte scene fortæller om hovedkarakterens projekt. Altså filmens hovedkarakter. Og se hvis synsvinkel (pov), vi har. Her vil det visuelle tit lege med.

GENRER
Der findes mange genrer og mange undergenrer, men helt overordnet kan man dele det op på følgende måde:
DRAMA: i dramaet lykkes projektet – hovedkarakteren udvikler sig.
KOMEDIER: i komedien lykkes projektet – MEN hovedkarakteren udvikler sig ikke.
TRAGEDIE: Projektet lykkes ikke. Det kører et galt sted hen.

Og så blev der ikke tid til at komme ind i mere…

Før Elsebeth Nielsen sluttede sit foredrag med at åbne op for samtale, kommentarer og spørgsmål kom hun med denne opfordring til de fremmødte komponister.
”I en film er det ikke alle øjeblikke, der er filmens store øjeblik. I den sammenhæng sidder komponisterne på et vigtigt medfortællende instrument. Og lad nu være med at smøre hele filmen ind i musik.”

Du kan læse om dramaturgi og ”heltens rejse” i denne bog http://www.thewritersjourney.com/
du kan også se mere om manuskriptforfatterens arbejde her http://elsebethnielsen.dk/