Wrap up fra Espoo

og, ja. Sverige løb med HARPA prisen og de 10.000 Euro, og ja, det var som sædvanlig vanvittigt hyggeligt og lærerigt med alle de gode møder og seminarer. Ikke mindst Wrap up’en, hvor Tore Leifer – vores allesammens yndlingsmoderator – fik en deltager fra hver af de fem nordiske lande til at fortælle lidt om, hvad de har fået ud af dagene.

Det som går i genneespoom er den store glæde ved at  være sammen. Sammen med andre bliver vi lidt klogere på, hvad filmmusik er for ‘en størrelse’, og hvordan man arbejder med mediet, og med hele det hold af mennesker, der er sammen om at skabe en film. Indenfor alle disse områder blev der delt viden.

Under wrap-up’en blev der også sat spot på de områder, hvor der ikke blev udvekslet viden:
De andre professionelle filmarbejdere; de skal da også lære om musik og om alle de muligheder som musikken giver, lød det både fra panelet og salen. Og så var der hele det store betændte område omkring rettigheder. Her skal de nordiske filmkomponister, og deres organisationer – ikke mindst – stadigt og vedholdende insisterer på, at man – i det øjeblik man taler om musik, så skal man også tale om rettigheder.

følg udviklingen her på siden…