Flemming Nordkrog i fornemt selskab

Tidligere på året var Flemming Nordkrog nomineret til Nordisk Filmmusikpris. Nu er det Radio France og Sacems filmmusik-pris, som den danske komponist og BFM medlem er indstillet til at modtage. De nominerede findes blandt samtlige europæiske film som har gået i biograferne i Frankrig i 2009.

Det er femte gang, at prisen uddeles og blandt de tidligere vindere er Alberto Iglesias og Gabriel Yared. I år er det udover Flemming Nordkrog også tre af Frankrigs vigtigste komponister og den italienske Nicola Piovani, som dyster om at modtage prisen.

Udover æren får prisvinderen bestilt et værk af Radio France. I år er det således Leo Sujatovich’s værk Rêves et Désirs, der opføres i forbindelse uddelingen 2. juli.

’Jeg må siges at være feltets “Benjamin”, og jeg tror da også godt, vi med det samme kan sige, at jeg næppe er favorit til at vinde. Men nomineringen er jeg utrolig glad for,’ melder Flemming Nordkrog fra sit hjem i Paris.